Fie Norsker, Anna Samsøe og Lucie Payoux: Double, double, toil and trouble, Fire burn and cauldron bubble
13 aug 202118 sep 2021

Anbefalet under Det skal du se! uge 32.

Udstillingen præsenterer kunstnerne Fie Norsker, Lucie Payoux og Anna Samsøe, der arbejder med hvert deres medie. Fie Norsker viser tegninger, Lucie Payoux maleri og Anna Samsøe viser skulpturer i porcelæn.

Anna Samsøe: Drought Core, 2021. Pressefoto.
De tre kunstnere er vidt forskellige i deres formsprog. Dog er der nogle fællestræk, der forbinder dem. Det er begreber som transparens, transformation og abstraktion. Deres værker befinder sig på hver deres måde i en form for mellemtilstand – et sted mellem figuration og abstraktion, mellem fantasi og virkelighed og mellem forskellige rum, i forskellig tid og på forskellige planer. Udstillingens titel er hentet fra Shakespeares skuespil Macbeth. Her forudsiger tre hekse Macbeths kroning. Men de varsler også om, at intet er, som man tror, og at verden er vendt på vrangen.

En andersledes verden er der i Fie Norskers tegninger. Det er surrealistiske landskaber befolket af mennesker, væsner, symboler og naturscenerier. Logik og virkelighed er tilsidesat, og i stedet træder det drømmeagtige, abstrakte, groteske og fabulerende. Der er en symbolik i hendes værker, der peger på transformation, det eksistentielle, det evige, cyklus, det profane og det religiøse. Lucie Payouxs malerier befinder sig et sted mellem abstraktion og figuration. En vegetation, der synes at komme fra en anden verden, blandes med fragmenterede arkitektoniske dele, forskellige vandsystemer og abstraktioner. Maleriernes rum er som vinduer til en anden verden forstærket af brugen af farver, der er frigjort i forhold til formerne. Anna Samsøes værker i porcelæn består af flere dele sat sammen til skulpturelle enheder. I porcelænets blanke overflade er der hundredevis af fordybninger, der giver overfladen struktur og liv. Værkernes glasur transformerer sig fra lys til mørk, og værkerne synes i det hele taget at rumme forandring og bevægelse. Det er som værkerne hvert øjeblik vil kunne antage en anden form og befinde sig et andet sted.

Kilde: Galleri Lene Bilgrav.

Galleri Lene Bilgrav

Galleri Lene Bilgrav
Vestergade 56
8000 Aarhus C

Ons-fre 12-17
Lør 12 – 15 og efter aftale

Kontakt

+45 2013 8004

Fie Norsker, Anna Samsøe og Lucie Payoux: Double, double, toil and trouble, Fire burn and cauldron bubble
13 aug 202118 sep 2021

Del

'Fie Norsker, Anna Samsøe og Lucie Payoux: Double, double, toil and trouble, Fire burn and cauldron bubble'

Facebook