Erik A. Frandsen: Duerne fra Rom
14 aug 202118 sep 2021

Pressefoto.

Duerne fra Rom er på sin vis en fortsættelse af Karantænebilleder fra 2020. Hvor sidstnævnte opstod som en umiddelbar reaktion på en fuldstændig uforudset global hændelse og den eksistentielle uvished, dette afstedkom, går Frandsens nye værkkreds spadestikket dybere i det, der bedst kan betegnes som meditationer over den aktuelle situation i verden. Det er kunstneren, der har haft tid til at sunde sig og tage et skridt væk fra staffeliet, som nu atter sætter penslen til lærredet og forsøger at kanalisere sine indtryk.

Ifølge Frandsen handler udstillingen om en fundamental opløsning af den gamle orden – noget han mener, coronakrisen både har accelereret og været eksponent for. Verden, som vi troede, den så ud, eksisterer grundlæggende ikke længere, og de fællesskaber og strukturer, vi hidtil har betragtet som nagelfaste og uforgængelige, har vist sig langt mere skrøbelige end først antaget. Alt er i opløsning – både ude i verden og inden for Frandsens billedramme. Hvor den evigt søgende maler i Karantænebilleder var nået til et punkt, hvor han ikke længere ”blot” malede blomster eller rum med blomster i, men nu malede de historiske artefakter og kunstværker han i sin selvvalgte karantæne drømte om at placere i de rum, hvor blomsterne stod – en smuk, men også stadig meget privat og akademisk øvelse – er virkeligheden i Duerne fra Rom begyndt at skylle ind over motiverne som vældige vandmasser eller sydeuropæiske mudderskred.

Eller som lurvede, anmasende duer. For mens han levede livet på afstand og betragtede sit endnu ufærdige drivhus blive invaderet af duer, blev netop dette allestedsnærværende dyr for Frandsen selve symbolet på den eksistentielle modsætning mellem på den ene side sygdom og angst, og på den anden frihed og håb. Duerne invaderer vores byer og overskider vores infrastruktur. De bærer på alle mulige forunderlige sygdomme og æder alt, hvad de finder på deres vej. Men de er også fabelagtige til at tilpasse sig omstændighederne, de er urbaniserede, men frie. Uanset hvilken storby i verden, man rejser til, kan man være sikker på at finde duer på dens torve og pladser; kurrende, pikkende, flaksende væk i sidste øjeblik: atter i sikkerhed og uden for rækkevidde. Måske er duen ikke kun et udtryk for noget ulækkert og angstprovokerende, men også et symbol på håb: Et dyr, der – modsat mennesket – med garanti nok skal overleve og tilpasse sig. Og atter langsomt invadere de forhåndenværende strukturer.

I sit arbejde med Duerne fra Rom begyndte Frandsen også at genbesøge værker fra sin tidligere produktion, og særligt Family fra slutningen af 90’erne – en serie emaljemalerier på aluminiumsplader, hvor malerens dengang helt unge familie skildredes i forskellige hverdagssituationer – fik med ét en helt ny betydning. Efter at have studeret serien i en periode, besluttede Frandsen sig til sidst for, at værkerne skulle gennemgå en metamorfose. Således fik han med hjælp fra en autoophugger serien omdannet til fem massive aluminiumskuber, som på meget konkret vis demonstrerer såvel de private som de sociale strukturers opløsning og transformation. Skulpturerne og et videoværk, der fabulerer over deres tilblivelse, vil også kunne opleves på udstillingen.

Kilde: Hans Alf Gallery

Hans Alf Gallery

Holbergsgade 8
1057 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – nej
Handicaptoilet – nej
Gratis for ledsager – ja

tirs-fre: 12-18
lør: 12-15 og efter aftale.

Gratis entré

Kontakt

+45 25 75 10 57

Erik A. Frandsen: Duerne fra Rom
14 aug 202118 sep 2021

Del

'Erik A. Frandsen: Duerne fra Rom'

Facebook