Anbefalet under Det skal du se! Uge 49.
I vor hastigt foranderlige verden uddør stadig flere arter. Men enkelte stortrives. En af dem er ræven, som vi møder på Sofia Albina Novikoff Ungers udstilling 21st Century Fox. Fra fabler og eventyr kender vi dette rovdyr som særligt snu. Fra biologer kender vi det som et yderst tilpasningsdygtigt dyr. I kunstnerens version fremstilles ræven som lige så foranderlig som verden selv. Der er ikke en ræv, men en mangfoldighed af ræve. Der er den vilde ræv i naturen, den urbane ræv, den tæmmede ræv, den avlede ræv og den genmodificerede ræv. Der er ræven, som jages af ryttere til hest med hunde i England, og ræven som tilbedes som guddom i Kina og Japan. Der er ræven, som vi mennesker forestiller os og fremstiller den, og ræven, som den forestiller og fremstiller sig selv. Det er i hvert fald Novikoff Ungers historie om ræven, der ikke bare vil være hovedperson men også forfatter til sin egen historie.
Ræve bor typisk med deres unger i rævegrave. Under jorden graver de netværk af gange, der munder ud i ofte flere rævehuller. Ekstra udgange gør det lettere for rævene at undslippe, hvis større rovdyr trænger sig på. Det kan være svært at bestemme, hvor ræve dukker op – og i næste nu forsvinder hen. Ligesom mennesket – og sammen med mennesket – har de spredt sig på tværs af kloden fra Australien til den nordlige polarcirkel. Deres naturlige habitat er skove, sletter og marker men tilpasser sig næsten alle miljøer. Skovrydning og menneskets konstante udvidelse af bygrænserne har ledt nogle ræve til også at udvide deres territorium ind i byerne – og andre til blot at blive boende, hvor mennesket siden har valgt at bosætte sig. I det 19. og især 20. århundredes Europa færdes de stadig mere hjemvant på gader og stræder. I England er ræven nu det største rovdyr i fødekæden; der er ingen over den, ingen der truer den, mennesket undtaget.
Kilde: Tranen
