Maria Sparre-Petersen og Jacob Sebastian Bang: EPICYCLE
15 jul 202124 okt 2021

Maria Sparre-Petersen og Jacob Sebastian Bang: EPICYCLE, 2021.

Er der æstetiske og kunstneriske muligheder i recirkuleret affaldsglas? Det undersøger arkitekt Jacob Sebastian Bang og glaskunstner Maria Sparre-Petersen på den nye udstilling EPICYCLE, som nu indtager Holmegaard Værks tidligere produktionshal, Hytte 68. De to underviser og forsker begge på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, og de har til udstillingen skabt en serie af spektakulære kunstobjekter med glas, der er doneret til projektet af Reiling Glasrecycling i Næstved.

Kunstobjekterne er installeret i en asymmetrisk komposition på et rektangulært felt på gulvet, der er dækket af knust glas. De koncentriske cirkulære former – kaldet Epicycles – er holdt i hvidlige nuancer. En afspejling af det glasaffald, som de er fremstillet af.

Installationen er et formmæssigt eksperiment i krydsfeltet mellem arkitektur og kunsthåndværk. En slags allegori over et landskab eller en japansk Karesansui-have, som indbyder til ro, fordybelse og forundring.

På udstillingen bliver affaldsglas til kunst, men måden det gøres på, kan bane vejen for den bæredygtige udvikling på andre områder i glasproduktionen.

Interessen for at undersøge glassets potentiale kommer ikke fra fremmede. Den ene halvdel af udstillingsduoen, Jacob Sebastian Bang, er vokset op i en familie, der altid har haft glas som omdrejningspunkt. Som søn af Michael Bang og barnebarn af Jacob Eiler Bang, der begge var designere på Holmegaard Glasværk, bliver Jacob Sebastian Bang nu genforenet med Holmegaard. Med udstillingen EPICYCLE skaber han nu unik glaskunst til Holmegaard ligesom hans far og farfar i sin tid gjorde det.

Kilde: Holmegaard Værk

Holmegaard Værk

Adresse: Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard

Tirs-søn 10-17

Voksne: 150 kr.

Børn under 18 år: Gratis

Maria Sparre-Petersen og Jacob Sebastian Bang: EPICYCLE
15 jul 202124 okt 2021

Del

'Maria Sparre-Petersen og Jacob Sebastian Bang: EPICYCLE'

Facebook