I forlængelse af post-internet scenen har Stine Deja udviklet en praksis der undersøger, hvordan teknologien påvirker vores adfærd og levevilkår. Hun har siden sine første abejder været optaget af, hvad det vil sige at være menneske i en brydningstid, og hendes praksis har på mange måder bevæget sig fra en lettere satirisk undersøgelse af menneskets livsstil til en mere spekulativ behandling af menneskets livsvilkår.

Et eksempel herpå er et af hendes første vigtige værker, The perfect human, hvor hun, med reference til filmen af samme titel fra 1967, digitaliserer Jørgen Leths antropologiske observationer af, hvad det vil sige at være menneske anno 2015. The perfect human er en essentiel forløber for mange af kunstnerens senere værker, der undersøger fænomener som transhumanisme og forholdet mellem menneske og maskine.

Menneske og maskine

Hvordan teknologien har påvirket vores livstil mentalt udforskes i kunstnerens interaktive videoinstallation 4K Zen kommissioneret til Roskilde Festival 2017. Pseudovidenskabelige studier viser, at vi slapper mere af, når vi ser TV, end når vi sover. Ved at kombinere meditationens visdom med reklamer lover 4K Zen dig en stressdiæt igennem en tilstand af aktiv passivitet; en flugt fra det moderne livs kompleksitet gennem erkendelsen af teknologiens passive påvirkning af vores hjerner.

Sammen med kunstner Marie Munk har Stine Deja skabt udstillingen Synthetic Seduction, som har været udstillet flere steder i verden og netop er kommissioneret til Arkens faste samling. Med en fælles interesse for hvordan bioteknologi ændrer menneskelig social adfærd, undersøger de to kunstnere teknologiens indflydelse på vores intime oplevelser med udgangspunkt i den transhumanistiske tænker Mark O’Connell’s spørgsmål: “Kan en maskine lære at være et menneske?”

En lignende relation mellem menneskekroppen og gen-redigeringsværktøjer undersøger Deja i værket Hard Core, Soft Bodies, der gennem animationsvideoer forsøger at gentænke den menneskelige form. I videoerne troner væsner af lige dele biologiske organer og teknologiske proteser som en hyldest til menneskekroppen og til teknologiens muligheder for at udvide dens potentiale.

Potentielle fremtider

Lige nu drejer figurer i termiske, gule dragter udspændt i store, runde stålstrukturer om egen akse i et ørkenlandskab i Tranens udstillingsrum. Scenariet i Stine Dejas udstilling Cold Sleep udspringer af kunstnerens studier af det mest etablerede kryopræserverings-firma Alcor, der nedfryser menneskekroppe midt ude i Arizonas hede, røde ørken. Som opholdssted for væsner før og efter menneskelivet—eller, som kunstneren selv formulerer det, en “befolkning i en anden dimension”—er udstillingen en meditation over et videnskabeligt fremskridt, der måske ikke bare kaster mennesket ind i fremtiden, men også suspenderer, hvad vi forstår ved tid overhovedet.

Med Cold Sleep præsenterer Stine Deja et spekulativt fremtidscenarie, der reflekterer over hvad der sker, når selve livet bliver et produkt og teknologien potentielt kan kreere en
ny skabelsesberetning.

I forbindelse med Cold Sleep udstiller KIM? Center for Contemporary Art i samme periode Last Resort, som er lavet i samarbejde med Tranen. Derudover kan man bl.a. opleve Stine Deja på New Scenarios online platform som del af udstilingen Chernobyl Papers, samt på gruppeudstillingen La nudité de l’âm på Kunsthal Aarhus og i Synthetic Seduction på MU i Eindhoven. Det kommende år har hun sin første solo i New York hos galleriet Fragment og udstiller for første gang i Sydkorea på Art Sonje Center.

I 2020 var Stine Deja den yngste kunstner til at modtage Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat. Hun har en BA i interaktionsdesign fra Kolding Designskole og modtog i 2015 sin MFA fra Royal College of Art i London. Hun har netop åbnet sin første soloudstilling i Danmark på Tranen, men er ellers mindre kendt for et dansk publikum. Det kommende år har hun endnu en soloudstilling på Vestjyllands Kunstpavillon.

Se portfolio nedenfor