Svar på artiklen De uskønne afslag

Kære kolleger

En artikel fra kunsten.nu er, siden den blev publiceret 7. maj, blevet delt og kommenteret på de sociale medier. Artiklen ”De uskønne afslag”, skrevet af Mille Højerslev Nielsen, sætter vigtigt fokus på billedkunstnernes skrøbelige økonomier, på Statens Kunstfonds betydning for scenens opretholdelse, men også på, hvordan kunstnere oplever dét at modtage afslag fra Kunstfonden: Det opleves tungt.

Det er veldokumenteret, at billedkunstnernes økonomier er ekstremt skrøbelige og at selv mindre tilskud fra Kunstfonden kan gøre en stor forskel for en kunstners hverdag og mulighed for reelt at kunne arbejde som kunstner. Alene derfor er det tungt at modtage et afslagsbrev fra fonden.

Afslag gør ondt

Men det er imidlertid ikke kun den faktuelle information om fraværet af en ønsket indtægt, der gør afslaget tungt. Dét, der for alvor er svært at læse, er afslagsbegrundelsen, der uanset hvordan den er formuleret, runger i ens hoved som ”utilstrækkelig kunstnerisk kvalitet”. Dét er virkelig tung læsning for en kunstner! Afslag gør ondt. Det véd jeg, for jeg har selv fået det brev – mere end én gang. Det samme gælder for mine tre kunstnerkollegaer i Legatudvalget. Alle som én har vi oplevet at få afslag fra Kunstfonden pga. ”utilstrækkelig kunstnerisk kvalitet”, og det samme gælder i øvrigt for de tre kunstnere, der sidder i Projektstøtteudvalget.

Benhård prioriteringsøvelse

I en kortvarig årrække er det nu os, der har til opgave at fordele den sum penge, der hvert år afsættes til Statens Kunstfonds to billedkunstudvalg på finansloven. Det er en interessant opgave, og i sagens natur en benhård prioriteringsøvelse, når man tager det utrolig høje niveau blandt de danske kunstnere i betragtning.

Med dette arbejdsgrundlag har vi i Legatudvalget netop har givet afslag til 850 kunstnere, der ansøgte om arbejdslegat. Vi gav tilsagn til 222 kunstnere, men 850 billedkunstnere modtog det nedslående svar, at de i den samlede prioritering af ansøgninger, desværre lå i afslagsdelen.
I udvalget står vi selvfølgelig på mål for de prioriteringer, vi har foretaget, men det ændrer ikke ved, at de ofte er benhårde, at vi vrider os, og at en væsentlig andel af de 850 kunstnere i dén grad repræsenterer kunstnerisk kvalitet, – blot har vi i sidste ende desværre prioriteret andre kunstnere.

Stigende ansøgertal

Det meget høje antal afslag er en direkte konsekvens af, at der hvert år er stadigt flere kunstnere, der ansøger om arbejdslegater, mens udvalgets budget ligger fast. I 2016 var der 790 kunstnere der søgte om arbejdslegat, og siden er antallet steget støt til de 1072 billedkunstnere, der søgte om arbejdslegat i 2021.

Myter og misforståelser

Vores oplevelse er helt klart, at kunstnerne – inkl. de kunstnere, der udtaler sig i artiklen – værdsætter og anerkender fondens arbejde og de præmisser, vi har for at udføre det. Men når man som udvalgsmedlem lærer fonden mere indgående at kende, bliver man opmærksom på, at der på kunstscenen eksisterer en række lidt ærgerlige myter og misforståelser omkring fondens arbejde. Også derfor ville vi super gerne have haft mulighed for at byde ind til artiklen med overvejelser og ikke mindst fakta, for netop at bidrage til den gennemsigtighed, som artiklen efterspørger.

Nej, det ikke altid de samme der får støtte!

Artiklen kommer ind på en af de myter, vi oftest møder: Det er altid de samme der får støtte! Sådan tænkte nogen af os måske også selv, før vi blev udvalgsmedlemmer, men historikken, som vi naturligvis har overblik over og bruger i vurderingen af ansøgningerne, viser, at det faktisk ikke passer. I udpluk kan nævnes: 774 forskellige kunstnere har modtaget et arbejdslegat de seneste otte år. 48% af dem har alene modtaget ét legat. Nul kunstnere har fået legat hvert år i de seneste otte år.

Gentagen opbakning kan give god mening

Med dét sagt er det vigtigt for os at understrege, at vi ikke arbejder ud fra en strategi om at fordele støtten til flest muligt ansøgere. Det overordnede kriterium for alle fondens tildelinger er kunstnerisk kvalitet, og for os er det ikke problematisk at tildele et legat til den samme kunstner flere gange. Vi mener ikke, at en kunstner skal ”sættes på pause”, fordi denne én gang har modtaget støtte, og der kan være mange gode grunde til gentagne gange at bakke op om en praksis, der vidner om høj kvalitet og kunstnerisk talent. På samme måde skal afslag ét år aldrig afholde en kunstner fra at søge igen det næste år. Vi forholder os grundigt til hver enkelt ansøgning vi læser i en ansøgningsrunde og ud fra det samlede materiale er det så vores opgave at prioritere, hvem der i højest grad lever op til kriterierne.

Kollegial forenelse om afslag

Dette arbejdsgrundlag betyder at rigtig, rigtig mange desværre får afslag. Men i forlængelse at dette betyder det også, at det er meget, meget almindeligt at modtage afslag. 1382 forskellige kunstnere har modtaget afslag på arbejdslegat de sidste otte år – heriblandt flere nuværende udvalgsmedlemmer.
På denne baggrund er det, fra denne side af bordet, befriende at se at kunstnerne, som solidariske kollegaer, taler åbnet om deres skrøbelige økonomier, arbejdsbetingelser, og om hvordan det opleves at modtage et afslag fra fonden. For mange føles det udsat og ensomt, men som kunsten.nu’s artikel og vores egne tørre tal viser, er man så langt fra alene.

Alt er tilgængeligt

I udvalget kan vi dog ikke helt genkende den manglende gennemsigtighed i fondens tildelinger, som artiklen påpeger. Som nævnt har vi et tydeligt overblik over tidligere tildelinger og fonden er forpligtet til at offentliggøre alle de beslutninger, som de 12 faglige udvalg træffer. På fondens hjemmeside under ”tildelinger” kan man derfor søge alle tilskud frem ved at søge på f.eks. fagområde, pulje og årstal. Tilskud oplistes også i årsberetningerne, mens afslag alene fremgår i referaterne for uddelingsmøderne. Sådan er det for alle fagområder og af forskellige årsager ligger det ikke i kortene at ændre denne praksis.

Tommelfingerregel: 4:1

Kommunikativt har fonden hovedfokus på at skabe opmærksom om dét og dem, der er støttet. Og faktum er, at målgruppen for kommunikationen i højere grad er dem der skal opleve kunsten, end dem der skaber den. Om billedkunstnerne poster deres tilsagn eller afslag på de sociale medier, vil vi overlade til dem selv. Vi er selv kunstnere og forstår selvfølgelig godt trangen til at dele glæden og lettelsen over at have modtaget et legat, og vi kender godt den dybe skuffelse der opstår når man får et afslag. Om man er blevet tildelt et legat eller ej, kan man som tommelfingerregel huske på, at hver post om tilsagn, svarer til næsten 4 afslag.

For os er det en fornøjelse og et privilegie at få lov til at læse alle ansøgningerne. Og vi opfordrer alle til at søge igen, uanset om de lige dette år har modtaget et afslag eller et tilsagn.

Venlig hilsen

Jeannette Ehlers
Billedkunstner

Udvalgsleder Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst
På vegne af Legatudvalget for billedkunst