Når haven flytter med

Fra land til by
Klimaforandringerne er en af de væsentlige årsager til den stigende globale emigrering fra land til by. Kunstprojektet Migrating Gardens sætter fokus på denne bevægelse og på sammenhængen mellem landbrug, urbanisering og klimaforandringerne.

Verden over ses der eksempler på, at mennesker fortsætter med at dyrke jorden, til trods for at de nu lever i byen. Haverne emigrerer altså også til byen!

Bostans – tyrkiske køkkenhaver
Kunstprojektet Migrating Gardens er et samarbejde mellem den danske kunstner Nis Rømer og den tyrkiske kunstnergruppe Oda Projesi. Udstillingen i Møstings Hus og på Andebakkesøen foran tager afsæt i de tyrkiske Bostans, som er navnet på de køkkenhaver, der er placeret langs Istanbuls gamle bymure.

Bostans er en gammel tyrkisk tradition, og haverne dyrkes i dag af folk, der er flyttet fra provinsen til storbyen Istanbul.

Trafikkaos og idylliske haver
Udstillingen består af to dele: Indenfor i Møstings Hus dokumenteres køkkenhaverne. I det ene af udstillingens to rum afspilles en film, der består af korte klip fra en Bostan. Filmen tydeliggør på ganske effektiv vis det kontrastfyldte ved de store haver midt i byen.

Langs haven løber en stor trafikeret vej, og filmens sekvenser skifter mellem klip med larmende trafikstøj til klip med fuglefløjt og en fredeligt arbejdende mand. Den larmende (og forurenende) trafik virker stressende og enerverende i forhold til den idylliske have.

At holde have
I det tilstødende rum er en plantegning over en Bostan projiceret ned på gulvet. Her får man et indtryk af, hvor brogede og kompakte haverne er; med tomatplanter, figentræer, bistader og meget andet på et lille stykke jord mellem boligblokke og offentlige bygninger.

På væggene i dette rum hænger der plakater, som alle sammen viser et billede af to slippers fastgjort på et stykke træ. De bruges i forbindelse med såning i de tyrkiske køkkenhaver. Det besøgende publikum opfordres til enten at skrive eller tegne, hvilke redskaber de bruger i deres haver.

Det er der indtil nu nogle få, der har gjort. Jeg har ingen have og derfor ingen erfaringer eller tips at bidrage med.

Flydende nyttehaver
På Andebakkesøen foran Møstings Hus flyder oppustede traktordæk-slanger med grønne planter. Det er små nyttehaver og en del af udstillingen. En af udstillingens intentioner er at undersøge alternative måder at udnytte byens rum på, og det må de flydende nyttehaver siges at være.

Det er et pudsigt syn at se små grøntsagshaver flyde fredeligt rundt på søen mellem de ivrige ænder, der er langt mere interesserede i familien med brødkrummer på kanten af søen end i deres nye naboer.

Samtidig ligger der i traktorslangerne en reference til de klimarelaterede flygtningestrømme. Netop traktorslangerne bruges nemlig også i nogle tilfælde af flygtninge i forsøget på at krydse Middelhavet.

På cykel mellem danske haver
Som et led i kunstprojektet havde Nis Rømer og kunstnergruppen Oda Projesi arrangeret en cykeltur en lørdag eftermiddag, hvor man aflagde besøg hos forskellige eksempler på alternative haveformer i den danske storby.

Vi var en ganske lille skare, der cyklede rundt; hovedsagligt i industrikvarteret på Amager, hvor der overraskende nok ligger små idylliske haver og haveforeninger midt imellem den ellers øde og ganske ucharmerende industri.

Hvad med klimaspørgsmålet?
Jeg er blevet lidt klogere på haveformer i både København og i Istanbul. Og jeg er blevet inspireret.

Jeg drømmer nu om at få grønnere fingre, mere tid og en have. Men jeg er ikke sikker på, at jeg har fået hverken en stor kunstnerisk oplevelse, eller er blevet klogere på klimaforandringerne.

Derimod ved jeg nu, at der i de hektiske storbyer findes små fredfyldte pletter, hvor fuglene fløjter og folk, ligesom på landet, dyrker deres afgrøder… Måske dette har været kunstnernes mere ydmyge intention?