Astrid Myntekær: Insecare
26 jun 202131 okt 2021

Astrid Myntekær: Insecare, 2021. Foto: Astrid Myntekær.

I udstillingen toner insekter frem i kobber og LED-neon som overdimensionerede, mystiske væsner, der minder om forskellige insekter. Figurerne imponerer i deres skinnende materialer og dramatiske lyssætning, som nok er forførende, men også sætter en dystopisk stemning. Med sin udstilling ønsker Astrid Myntekær på den ene side at undersøge disse væsners forunderlige natur, men samtidig også at sætte fokus på insekternes transformation.

Astrid Myntekærs tilgang til insekter er ikke naturvidenskabelig, men kunstnerisk. Hun er fascineret af insekters fysiognomi og livsform, som synes at have flere paralleller til den måde, hun arbejder med sine kunstværker på. Ikke mindst hvad insekternes mørke tilværelse og betydningen af lys for deres livsform angår.

Ordet ’insekt’ kommer af det latinske ord ’insecare’, der betyder ‘at skære ind i’. Og netop det er en tilbagevendende metode i Myntekærs værker. Hendes skulpturer til udstillingen udformes af kobberplader, som hun skærer i, skærer op og udfolder i tre dimensioner. Visuelt vil skulpturerne derfor fremstå som ’kroppe’ sammensat af flere dele ligesom et insekts. De kan minde om origami – en foranderlighedens æstetik, der slægter insekter på.

Astrid Myntekærs skulpturer og installationer taler både til en verden vi kender, men sprænger samtidig rammerne for vores vante forestillinger og giver dermed stof til eftertanke. Det er ingen undtagelse i udstillingen INSECARE, hvor hun prikker til vores forestilling om insekternes verden og inviterer publikum inden for i sin kunstneriske analyse af disse sælsomme og fascinerende væsener, deres fysiognomi og levemåde.

Insekternes verden og aktuelle status er baggrund for Myntekærs udstilling. Deres mikroskopiske liv unddrager sig i stor udstrækning vores opmærksomhed. De ca. 1 million insektarter, vi kender, vurderes at udgøre under 20 % af det samlede antal eksisterende arter, og er uundværlige i naturens økosystem. Sammenlignet med større, mere karismatiske dyr opfattes og behandles insekter dog ofte som en plage, og som følge heraf er de truet og forsvinder i øjeblikket 6-8 gange hurtigere end andre større arter i det, der nu betegnes som en sjette massedød.

Hvis denne udvikling fortsætter, vil der ikke være nogen insekter om 100 år. Men insekter er ifølge Astrid Myntekær også bærere af håb og hendes udstillingen kredser ikke blot om, hvad vi står til at miste, men også om, hvordan livet kan forandre og tilpasse sig.

Kilde: Kunstforeningen GL STRAND

Gammel Strand

Gammel Strand 48
1202 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
, men man kan komme ind fra gaden med elevator
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 11-18
Tors 11-20
Lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
Normalt: 90 kr.
Tors ml. 17-20: 50 kr.

Kontakt

+45 3336 0260

Astrid Myntekær: Insecare
26 jun 202131 okt 2021

Del

'Astrid Myntekær: Insecare'

Facebook