Kunstnerkollektivet, galleriet og forlaget Telefon Til Chefen (TTC) søger med udgivelsen Zine Soup at presse den kreative vildskab bag undergrundsmagasiner, de såkaldte zines, ind i et coffetable-format. Svært projekt, der lykkes - til dels.
Coffee table-Zine
Lad mig indledningsvist slå fast, at Zine Soup er en forbandet flot bog, ingen tvivl om det. Og de få små anker, der er, opstår i mødet mellem de små håndlavede uformelle hæfter drevet af passion og skabertrang hos kreative sjæle og den nye udgivelses flotte store, professionelt perfekte, slasket tilbagelænede 200-siders format.
Zines med kunstnerisk kant
Begrebet zines betegner små hjemmelavede hæfter eller blade i meget små oplag, der kan produceres af alle og kan handle om hvad som helst. Det er ofte en kommunikationsform i undergrundskulturer og bliver derfor som oftest vældigt indforståede. Den nye udgivelse, Zine Soup, har heldigvis fokus på mere kunstnerisk fokuserede zines fra både ind- og udland.
Fascinationsformidling
TTC ønsker at formidle deres fascination uden at tage stilling eller dømme, som det præciseres i forordet. Og det skinner da også tydeligt igennem, at folkene bag udgivelsen selv er dybt betaget af og involveret i zine-undergrundsnetværket – og man får ikke mindst syn for sagen, når TTC-drengenes egne ting dukker op blandt de mange andre i bogen.
Det er en lækker bog. Fra inderst til yders er der kælet for detaljen, hvilket måske ikke er helt i tråd med dele af Zine-kulturen, men lækkert det er det. Den rige billedside er farvestrålende og fair overfor de formidlede værker trykt på lækkert tykt groft papir. Og sidst men ikke mindst har de 1000 eksemplarer individuelle serigrafitrykte, nummererede omslag.
1 til 1 (næsten)
Altdominerende i bogen er billedsiden, hvilket stemmer helt overens med ønsket om at formidle de mange farverige og forskellige udgivelser så tæt på 1 til 1 som muligt. De skal med andre ord have lov at tale for sig selv. Men helt holdt sig fra ordene har de nu ikke, udgiverne.
Bogens tekster er primært udgjort af interviews, hvilket er helt i tråd med ønsket om at lade zines’ene og deres verden tale for sig selv. Hermed får bagmændene og -kvinderne bag de små udgivelser lejlighed til at formidle deres passion, og vi får et sandfærdigt indblik i kulturen.
Fem spørgsmål til professoren
Bogens rygrad udgøres af nogle få fyldestgørende interviews med udvalgte kunstnere, og disse længere tesktpassager akkompagneres af en mængde korte voxpop-agtige interviews.
Alle de små interviews udgøres af de samme fem spørgsmål: "Tell us about the first zine you made", "How is your working process? What characterizes your zines?", "What is the quality of zines as a form of expression?", "What inspires you?" og "Tell us about the last zine you will ever make?".
Energien indkapslet
Idéen med denne brug af de samme fem spørgsmål er sådan set fin nok, men efter bare få gentagelser bliver det en smule overflødigt, og man kunne nøjes med de korte præsentationer af projekterne, de længere, mere fyldestgørende interviews og den fantastisk veludfoldede og farverige billedside. En billedside, der giver projekterne plads og mulighed for at tale for sig selv.
På denne vis må målet siges at være nået: Energien, variationen, kreativiteten og vildskaben er til dels indfanget i dette ellers elegante og polerede antologiske værk. Bogen opfordrer til egen videreudforskning af kulturen og det er da også sådan, og kun sådan, man får det sande indblik – Zine Soup bliver dermed en superflot og yderst seværdig omgang ‘zine light’.
Kunstnergruppen Telefon Til Chefen, der har lavet og udgivet bogen ”Zine Soup”, har selv en fortid med at lave zines og har igennem de seneste 3 år, med deres galleri på Vesterbro været et samlingspunkt for danske og internationale zines.
Som en naturlig forlængelse af deres interesse, er bogen en samling af kunstnere fra det store internationale netværk, de igennem de seneste år har bygget op.
