Kunsten kommer Connie til undsætning

RETHINK Relations, Statens Museum for Kunst, 31/10-5/4

RETHINK The Implicit, Den Frie Udstillingsbygning, 31/10-27/12

RETHINK Kakotopia, Kunsthallen Nikolaj, 31/10-10/1

RETHINK Information, online og i det offentlige rum fra 31/10

Kunsten kommer Connie til undsætning

Bill Burns, Safety Gear for Small Animals Del af RETHINK Kakotopia på Kunsthallen Nikolaj. Pressefoto

4 udstillinger og 26 kunstnere skal med udstillingsrækken RETHINK skabe klimatisk eftertænksomhed op mod COP15-konferencen.

Klima‐ og energiminister, Connie Hedegaard, udtaler:

"Kunsten kan være med til at give inspiration og maner til eftertænksomhed. Jeg håber selvfølgelig, at nogen af de mange politikere, der kommer til København til december til klimakonferencen, vil blive inspirerede af udstillingen. Men det er også vigtigt, at borgerne får mulighed for at se klimaudfordringen i et kulturelt lys".

Og det er der så sandelig lagt op til.

RETHINK – 4 udstillinger for klimaet
De fire udstillinger vises i det offentlige rum og på de tre udstillingssteder: Statens Museum for Kunst, Kunsthallen Nikolaj og Den Frie Udstillingsbygning og tæller kunstnere som Bill Burns (CA), Kerstin Ergenzinger (DE), Henrik Håkansson (SE), Tomas Saraceno (AR), Superflex (DK), Olafur Eliasson (IS/DK), The Icelandig Love Corporation (IS), Cornelia Parker (UK) Tue Greenfort (DK) og mange flere.

Klimaproblematik i øjenhøjde
De skal forsøge med kunstens sprog at gøre klimaudfordringen mere håndgribelig. Og samtidig rejser udstillingerne spørgsmål om al den info om klimaforandringer og dommeforestillinger, der omgiver os.

Kunsten kan skabe engagement
Projektleder for RETHINK, Anne Sophie Witzke fra Alexandra Instituttet, beskriver, hvordan kunsten kan fungere som katalysator for almindelige menneskers interesse og engagement i klimadebatten:

"Udgangspunktet for RETHINK er en overbevisning om, at kunst kan inspirere til at se verden omkring os i nyt lys. Den vil forandre sit publikums syn på verden ved at lægge vedkommende vinkler på en klimaproblematik, der ofte er meget svær at forholde sig til på individniveau" siger projektlederen.

RETHINK er udpeget til "Årets Nordiske Udstilling 2009‐2010" af Nordisk Kulturfond og støttes af Fonden til Markedsføring af Danmark, Københavns Kommune og Statens Kunstråds Billedkunstudvalg.

Desuden er udstillingen en del af det officielle kulturprogram til FN's klimakonference, COP15, der afholdes i København fra den 7. til den 18. december 2009.

Efter visningen på de tre danske udstillingssteder rejser RETHINK videre i Norden og vises blandt andet i Helsingin Taidehalli i Helsinki, Rogaland Kunstmuseum i Stavanger, Färgfabriken i Östersund, Världskulturmuseet i Göteborg og i Tensta Konsthall i Stockholm.

RETHINK Relations, Statens Museum for Kunst, 31/10-5/4

RETHINK The Implicit, Den Frie Udstillingsbygning, 31/10-27/12

RETHINK Kakotopia, Kunsthallen Nikolaj, 31/10-10/1

RETHINK Information, online og i det offentlige rum fra 31/10

Del artiklen

'Kunsten kommer Connie til undsætning'

Facebook