21. april: Det kan du se på museer og kunsthaller

21. april: Det kan du se på museer og kunsthaller

Toyin Ojih Odutola: Mating Ritual, 2019.

Nu nærmer tiden sig! Og mens du står og tripper, kan du her orientere dig om, hvad der venter, når landets kunstmuseer og kunsthaller åbner dørene for publikum d. 21. april. Dette er kun et udvalg, og artiklen vil løbende blive opdateret.

ARoS
21 apr – 24 okt. This is not Africa – Unlearn what you have learned
Gruppeudstillingen har som ambition at gribe forstyrrende ind i en traditionel og stereotyp vestlig fortælling om ’det afrikanske’. Den involverer værker, som på forskellig vis parodierer, gennembryder, dekonstruerer eller etablerer nye forståelsesrammer og udtryksformer. Primært med afrikanske samtidskunstnere.

Kunsten Museum of Modern Art
21 apr – 30 maj. Toyin Ojih Odutola: Modvægtens teori
Den nigerianske kunstner præsenterer store tegninger, der udgør en samlet ‘magisk realistisk’ fortælling om en underjordisk, matriarkalsk civilisation, der er dukket op ved en arkæologisk udgravning på det afrikanske kontinent.

Trapholt
21 apr – 28 nov. Mie Mørkeberg: Kryptomania
Mørkeberg maler et helt nyt univers frem, hvor den traditionelle opdeling mellem menneske/natur, virkelighed/drøm, inde/ude og dag/nat er i opløsning.

Kunsthal Aarhus
– 9 majGravmonumenter
En række samtidskunstnere giver deres bud på et kunstnerisk nytænkende gravmonument i model eller skitseform. Udstillingen springer ud af en konkurence, hvor kunstnerne blev inviteret til at undersøge og eksperimentere med udtrykket til en dansk standard gravplads på 2 x 3 meter.

Viborg Kunsthal
21. apr – 16 maj. Julie Boserup: Transformer
Kunstneren har collagen som sit primære udtryk, når hun udfordrer vores måde at se og opleve rumligheder og arkitektur på.
21. apr – 16 maj. Maria og Natalia Petschatnikov: Fragile 
De russiske tvillingesøstrene mimer antikvitetsbutikkens fortættede opstillinger og forstørrer porcelænsfigurernes tematikker: emner som identitet, tilhørsforhold og historisk værdi.

Statens Museum for Kunst
21 apr. Kirchner og Nolde til diskussion
Med udstillingen vil SMK åbenbare hidtil blinde pletter i fortællingen om de to verdensberømte ekspressionister og deres fortolkninger af kulturer uden for Europa. Hvilket menneskesyn udtrykker kunstværkerne og har det relevans i nutidens racismedebat?
21 apr – 29 aug. Anne Imhof
Tyske Anne Imhof viser et filmbaseret værk, som kombinerer medierede optagelser fra hendes performance SEX, der blev opført på Tate Modern i 2019, med et nyt soundtrack.


Arthur Jafa: I Don’t Care About Your Past, I Just Want Our Love to Last, 2018 Variable mål, tapet. Courtesy the artist and Gladstone Gallery, New York and Brussels. Copyright: Arthur Jafa.

Louisiana
21 arp – 29 aug. Mor
Nærværende eller fraværende, støttende eller dominerende, varm eller diabolsk – alle har en mor! Og netop moderen, belyst gennem skiftende opfattelser i kunst- og kulturhistorie, er omdrejningspunkt for denne udstilling.
21 apr – 1 aug. Arthur Jafa
Jafa krydsklipper humor og brutalitet, store følelser og bidende kritik i værker, der skildrer misforholdet mellem den sorte amerikanske kulturs succes i forhold til de sorte amerikaneres lave, sociale status.

Arken
21 apr – 8 aug. Guld og magi
Nationalmuseets guldhorn møder Damien Hirsts guldfigurer! I udstillingen Guld og magi går skatte fra Nationalmuseet i dialog med værker af samtidskunstnere.

Charlottenborg
21 apr – 23 maj. Afgang 21
Afgang er den årligt tilbagevendende eksamensudstilling for dimittenderne fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.
21 apr– 8 aug. Laure Prouvost: Our elastic arm hold in tight through the claouds
Franske Laure Prouvost arbejder i et fabulerende kunstnerisk formsprog, der spænder fra film og installation til skulptur, lyd og performance. Hun skaber totalinstallationer, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed udviskes.

Elmgreen & Dragset: Short Story, 2020. Courtesy of the artist and KÖNIG GALERIE, Berlin, London, Tokyo. Photo by: Roman Maerz.

Copenhagen Contemporary
21 apr – 24 okt. Art of Sport
Art of Sport er en udstilling, der undersøger sportens mange komplekse dilemmaer. Værker af over 30 kunstnere, blandt andet Sarah Lucas, Sylvie Fleury, Jeff Koons og Robert Mapplethorpe.
21 apr – 24 okt. Elmgreen og Dragset: Short Story
Vi bliver ved det sportslige, når Kunstnerduoen Elmgreen og Dragset forvandler en af de store kunstsale til en tennisbane, hvor et mystisk og stærkt ladet scenarie udspiller sig.

Gl. Strand
21 apr – 6. jun. Thomas Hirschhorn: Community of fragments
Schweiziske Hirschhorn forvandler store dele af kunsthallen til en ruin i pap, hvor han udforsker begreber om destruktion og fiasko, der knytter sig til ruinen.
21 apr – 6. jun. Geta Brătescu: Freedom of Forms
Eksperimentende leg med formater, figurer og materialer. Udstillingen viser et stort udvalg af rumænske Brătescus (1926-2018) værker inden for tegning, fotografi, collage og film.

Gl. Holtegaard
23 apr – 4 jul. Jesper Just: Seminarium
En totalinstallation, hvor Just med sit forførende filmiske univers går i dialog med kunsthallens barokke anlæg. Udstillingen bearbejder menneskets historiske og stadige behov for at kontrollere naturen.

Fotografisk Center
23 apr – 30 maj. Christian Vium: Ikerasak
Antropolog og billedkunstner Christian Vium har sammen med beboere i den lille bygd Ikerasak analyseret arkivisk materiale i form af gamle fotografier og film og skabt nye fortællinger.

Nikolaj Kunsthal
21 apr – 9 maj. Thomas Øvlisen: Anden stjerne til højre
Soloudstillingen består af både nye malerier og installationer i Øvre Galleri, der til lejligheden er dækket af 4 tons lyserødt sand, der reflekteret lyset i rummet. Som en del af udstillingen flytter Thomas Øvlisen sit atelier ind i Tårngalleriet.
21 apr – 9 maj. Nikolaj – Københavns Kunsthal 40 år 
Jubilæumsudstilling med en række videoværker af bl.a. Marina Abramović & Charles Atlas og Peter Greenaway i dialog med værker af kunstnere som Gudrun Hasle, Anika Lori, Uffe Isolotto og Ida Kvetny.

KØS
21. apr – 25. jul: Monstersuppe
Ni forskellige kuratorer har hver især peget på, hvordan samtidskunsten i disse år tager livtag med byrum, landskaber, internettet og andre offentlige rum og sfærer.

Rønnebæksholm
21 apr – 6 jun. Lærke Lauta: Meditations in an Emergency
Udstillingen spænder over syv udstillingsrum og bevæger sig fra det figurative fortællende maleri over abstrakte værker til det mere meditative og minimalistiske.
21 apr – 6 jun. Sophie Dupont: Åndedræt – Breath
Det kredser om åndedrættet. I et nyt projektrum på museet udstiller Dupont akvareller, der forbinder hendes performative fællesskabsdannende praksis med en mere visuel udformning. Herudover viser hun videoværket Breath.

Del artiklen

'21. april: Det kan du se på museer og kunsthaller'

Facebook