Armando Marino: Fake Landscape
28 maj 202119 jun 2021

Armando Marino: The Devil’s Music, 2021. Foto: Galleri Christoffer Egelund.

Galleri Christoffer Egelund præsenterer Fake Landscapes, som er den tredje soloudstilling af den New York-baserede cubanske kunstner Armando Mariño.

Udstillingens titel Fake Landscapes omfavner temaet ”samfundsillusion”. Gennem værkerne opleves kompleksiteten i den moderne verden. Både store og små oliemalerier hypnotiserer beskueren. Armando Mariño’s perspektiv er, at vi lever i et samfund, hvor væsentlige spørgsmål og menneskelige relationer er konstrueret for at behage eller forsøde sandheden i stedet for at stille spørgsmålstegn ved den. Brug af naturlige elementer som blomster er Mariños måde at fremhæve den overfladiske verden på. Det “smukke” lag er en metafor af et gardin, der kastes over aktuelle forhold vedrørende politik, race, seksualitet, etnicitet.

De nye malerier i denne udstilling er en reaktion på de seneste begivenheder i 2020, som dramatisk påvirkede samfundet, herunder kunstverdenen. Værkernes tematiske essens synes derved at ligge lige så meget i det usynlige som i det synlige.

Kunstværkerne viser figurer placeret i farverige landskaber, som er den grundlæggende opbygning i Armando Mariños oeuvre. Perspektivet er forskelligt fra værk til værk. I nogle værker ser man figuren bagfra, hvor beskueren inviteres til at kigge i samme retning og observere landskabet. Når figuren vender mod beskueren, bliver de omvendt det centrale i værket. Forholdet mellem landskab og figur såvel som mellem menneske og natur får metaforisk og symbolsk karakter.

Oliemalerierne i denne udstilling er fyldt med en meget levende farvepalet. De dybe mørke figurer og former, der er rodfæstet i Mariños kompositioner, fører ind i den sofistikerede og lyse farve af røde, orange, gule og andre varme nuancer, hvilket resulterer i et flydende landskab, der inviterer beskueren til at opleve kontrasterne i såvel farver som samfund. Vi mindes om, hvad Armando Mariño gør i sine værker. Malerierne kommunikerer Armando Mariños forskellige indtryk fra hans identitet som cubaner bosiddende i det vestlige samfund. Han tilføjer livskraft, optimisme og energi til kapitalismens kedelige metropol, hvor forbindelser, handel og kommunikation overtager følelser og oplevelser. Værkerne er visuelt magtfulde og forbliver politisk og socialt engagerede.

Kilde: Galleri Christoffer Egelund

Galleri Christoffer Egelund

Bredgade 75
1260 København K

Ons-fre 15-18
Lør 12-16 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 33939200

Armando Marino: Fake Landscape
28 maj 202119 jun 2021

Del

'Armando Marino: Fake Landscape'

Facebook