En god debat

En god debat på KUNSTEN.NU

På KUNSTEN.NU er det vigtigt, at brugerne tager del i debatten, så holdninger kan mødes og udfordres. KUNSTEN.NU skal være et sted med en levende og konstruktiv kunstdebat og give læserne mulighed for at gå i dialog med kunsten, skribenter, redaktører og mest af alt hinanden. Derfor er der nogle krav til, hvordan man deltager i debatten. Ved at deltage i debatten, indvilliger du i nedenstående regler:

  1. Ingen slåskampe, ingen hadefulde, truende eller vulgære udtryk, ingen nedsættende bemærkninger om køn, religion eller race, ingen ureflekteret galde eller mangel på almindelig respekt for andre mennesker.
  2. Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatoplæg.
  3. Indlægget må ikke indeholde ophavsretsbeskyttet materiale.
  4. Indlægget må ikke indeholde kommercielle reklamebudskaber.
  5. Du er ansvarlig for indholdet af dine indlæg. Du er ansvarlig for, at dine indlæg ikke krænker andre, er injuriende, racistiske, strafbare eller på anden måde bryder andres rettigheder.
  6. KUNSTEN.NU er ikke ansvarlig for indholdet af indlæg fra tredjepart. Men vi forbeholder os retten til at fjerne indlæg, som er usaglige og stødende.
  7. Indsend ikke personlige oplysninger, hverken egne eller andres. Indsend ikke oplysninger som navn, adresse, telefonnummer, emailadresse om tredjepart.
  8. KUNSTEN.NU forbeholder sig ret til at bringe indsendte indlæg på KUNSTEN.NU

Vi forbeholder os retten til at forkorte og redigere i indsendte indlæg. Ændringer vil blive markeret i det givne indlæg.

Tilbage til debatten