Anna Borgman om Skønnede Reserver – en udstilling du ikke kan se

Anna Borgman om Skønnede Reserver – en udstilling du ikke kan se

Anna Borgman: Landskab, 2020. Foto: Niels Fabæk.

På Kunsten.nu sørger vi for at være tilstede i de udstillinger, som på grund af coronaretriktionerne er lukkede. I denne artikel fortæller Anna Borgman om sin udstilling Skønnede Reserver på Kunsthal NORD, hvilket giver publikum mulighed for at få et virtuelt indblik i udstillingen.

Kan du fortælle lidt om din udstilling, som vi på grund af coronakrisen ikke kan opleve lige nu?

Udstillingen Skønnede Reserver er opbygget som en åben fortælling om udvindning, opbevaring og forarbejdning af forskellige ressourcer. Materielle ressourcer som vand, gas eller olie, og immaterielle ressourcer som den menneskelige intellektuelle formåen og kommunikation.

Titlen Skønnede Reserver er en geologisk fagterm, der både refererer til den konkrete udvindingsindustri og samtidig henviser til udstillingens karakter. Begrebet betyder, at man formoder, at der et bestemt sted forekommer undergrundsværdier, f.eks metaller, gas eller olie, men at disse forekomster hverken er opmålt eller bekræftede. På samme måde er udstillingen ikke et afsluttet statement men snarere sammensat af enkelte nedslag.

Anna Borgman: Think Tanks, 2020. Foto: Niels Fabæk.
Anna Borgman: Think Tanks, 2020. Foto: Niels Fabæk.

Mineralske og energetiske resurser er uundværlige grundelementer i nutidens samfund. Samtidig er nogle af de første associationer til ordet ‘ressourceknaphed’ og ‘konflikt’. Selvom en vis bekymring for klimaet er en vouge, bliver jordens overflade stadig drastisk ødelagt, når råvarer udgraves. Tekniske gigantanlæg optager hektar efter hektar for at forarbejde råmaterialerne og opbevare de resulterende produkter. Normalt i bekvem afstand fra flertallets synsfelt. Udstillingen tematiserer geologiske undersøgelser, forarbejdning og produktion og viser baggrunden for de moderne teknologier. Med skulptur og installation gøres det upåagtede synligt.

I den første hal træder den besøgende ind i et iscenesat industriareal. Installationen Think Tanks består af en art siloer og tanke omgivet af og forbundet med et spinkelt netværk af stiger, gelændere og platforme. Siloerne er beklædt med trapezplader og de tynde konstruktioner er af sortlakeret MDF. Her tematiseres opbevaring, men der gives ikke svar på, hvad siloerne kunne indeholde. Således tydeliggør installationen ambivalensen mellem spekulation og realitet.

I næste rum ligger et stiliseret landskab, som et stort relief på gulvet. Inspireret af seismiske profiler, dvs. billeder af undergrundens lag, danner værket en stor flade med varierende højde og tydelige brudlinjer. Relieffet fylder rummet uden at røre væggen, så man kan gå omkring det. Det er lavet af lakeret MDF, og de enkelte lag i relieffet er overfladebehandlet, så de opnår en varierende taktilitet: højglanslakerede, ru og helt matte.

Nedsat i relieffet er der fordelt 12 geofoner, forbundet med synlige kabler. Geofoner bruges til at undersøge jordbundsforhold. De tekniske readymades forrykker det stiliserede landskab hen mod en kendt virkelighed, og peger på, at der under den perfekt behandlede overflade gemmer sig et ukendt indhold.

Anna Borgman: Løse Tråde, 2020. Foto: Jesper Olsen.
Anna Borgman: Løse Tråde, 2020. Foto: Jesper Olsen.

Længere inde i udstillingen springer værkerne i skala. En serie 3D-printede, mindre skulpturer, Løse Tråde, der forestiller mobilantenner, peger på forestillingen om, at menneskets intellekt og kommunikation også kan ses som en ressource. Tæt ved hænger to objekter I-O-Channels, som består af afisolerede brugte telefon- og datakabler, der som mobilantennerne referer til kommunikation. De inderste farvede ledninger er klippet i bidder og knyttet til et “tæppe”, hvorefter kobbertrådene er afisolerede. Hvis vi ser på videnskab og udveksling af ideer som en immateriel ressource, er det måske den eneste reserve, der er uudtømmelig.”

Er der planer om at forlænge udstillingen?

Vi har snakket lidt om at forlænge, men det er ikke afklaret endnu. Jeg håber selvfølgelig meget at det sker. Flere af værkerne er lavet til Kunsthal NORD og bliver demonteret efter udstillingen. Den eneste mulighed for at opleve dem, er i selve kunsthallen.

Anna Borgman: I-O-Channels, 2020. Foto: Niels Fabæk.
Anna Borgman: I-O-Channels, 2020. Foto: Niels Fabæk.

Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

Mit arbejde følger overordnet to hovedspor. Den ene del af mit arbejde er meget konkret stedsspecifik og består af større projekter i det offentlige rum og udsmykningsopgaver (oftest i samarbejde med min kollega Candy Lenk). Disse værker opstår direkte ud fra et givent sted, og de kan ikke flyttes uden at destrueres. Mit kunstneriske arbejde består i at læse og tyde rum og at udfolde rummet gennem nye koncepter. Via kunstværket bliver det muligt at forstå og analysere de oplevede omgivelser og dermed kommunikere disse videre til andre.

Det andet spor i mit virke er arbejdet med mere singulære objekter og skulpturer, der ikke nødvendigvis knytter sig til et bestemt sted. Her tematiserer jeg de emner, jeg støder på i samfundet, og som af den ene eller anden grund fanger min interesse. Et tema der har beskæftiget mig over en længere periode er energi og produktion forstået temmelig bredt.

 

Hvordan påvirker situationen dig og din kunstneriske praksis?

I forhold til mange, er jeg i en privilegeret situation, fordi jeg arbejder så meget med udsmykningsopgaver og kunst i det offentlige rum. De projekter går godt nok kun langsomt fremad, men de er dog ikke komplet aflyst eller afspærrede, som udstillingerne er.

Anna Borgman: Conveyor Belt, 2019. Foto: Niels Fabæk.
Anna Borgman: Conveyor Belt, 2019. Foto: Niels Fabæk.

Du kan høre mere om udstillingen her, hvor Anna Borgman fortæller om hvert værk.

Del artiklen

'Anna Borgman om Skønnede Reserver - en udstilling du ikke kan se'

Facebook