Nothing Lasts, but Nothing Dies er den hidtil største soloudstilling med den danske billedkunstner Mikkel Carl. Under indflydelse af arkitekterne Johannes og Inger Exner, der står bag Huset for Kunst og Designs signifikante bygning, viser han en række nye værker i stor skala skabt specifikt til de 3 rum: White Cube, Kuppelsalen, Skibet. Og i Biografen vises en video fra hans tid som studerende.
Huset for Kunst og Design i Holstebro bebor det tidligere Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet, om hvilket det hedder: ”Museet dækkede væsentlige tendenser blandt kunstnere, der i deres motiver beskæftiger sig med det åndelige, etiske eller religiøse og som sætter mennesket og dets forhold til og erkendelse af den fysiske og metafysiske verden i centrum”.
Bygningen er altså i sig selv et sted, der nok kan vække visse tanker om egen endelighed. Samtidig er udstillingen Nothing Lasts, but Nothing Dies inspireret af Exner-parrets metode, når de skulle restaurere – eksempelvis Koldingshus Slotsruin. De glattede ikke ud eller byggede op som om, intet var hændt. Tværtimod valgte de materialer, konstruktioner og løsninger, der tydeliggjorde sig selv som støttebærende. Som det man nu engang er nødt til gøre for at bevare fortiden.
Det forhold vender kunstneren Mikkel Carl på hovedet. I samspil med den eksisterende arkitektur har han skabt monumentale værker udformet i basale materialer, der imidlertid er nogle helt andre end dem, de ser ud til at være.
I White Cube står 9 store kuber af rustplettet ”stål”. Egentlig er det en installation, fordi skulpturerne ikke ville kunne være kommet ind i rummet.
Som navnet antyder, er Kuppelsalen kendetegnet af et stort, rundt skylight. På gulvet ligger en cirkel af ”armeret beton”; det stykke man ville have været nødt til at skære ud af loftet, hvis ikke vinduet var blevet tænkt ind fra starten. Oppe bliver til nede, hul til objekt og dengang til nu.
I det store atelier kaldet Skibet står store plader af gammel ”kobber” sat sammen, så de danner en 10m lang bue, der matcher loftets hvælving. Pladerne er plettede i irgrønne nuancer. Kobber kan tage sig mageløst ud, når tiden er gået.
Biografen viser et værk fra Mikkel Carls tid på Det Kgl. Danske Kunstakademi: En analog udgave af Flurry, en screensaver til Mac, der med sine flydende farvetåger virker som en slags digital lavalampe; uendelig variation eller evig genkomst.
Kilde: Huset for Kunst og Design
