Lars Bent Petersens udstilling på Overgaden præmieres

Drømme, løgne og andre arbejder

29 aug 2009 25 okt 2009

Lars Bent Petersen

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Lars Bent Petersens udstilling på Overgaden præmieres

Lars Bent Petersen, Perfect form #3. Pressefoto (beskåret)

Udstillingen Drømme, løgne og andre værker der er aktuel på Overgaden, præmieres af Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg med 50.000 kr

Lars Bent Petersens udstilling Drømme, løgne og andre arbejder viser værker der på forskellig vis er udtryk for et begær – begær efter luksus, begær efter kunst, begær efter opmærksomhed, begær efter indsigt osv.

Indre og ydre virkelighed
Eksempelvis ligger en række forgyldte brystimplantater udstillet på sokler som abstrakte former med lækre overflader.

De er modernistiske skulpturer, samtidig med at de henviser til skønhedsbegreber og billeder, der ikke hører til kunstens verden, men til den sociale virkelighed.

Mødet mellem den offentlige, politiske virkelighed, den kunstspecifikke virkelighed og den personlige, intime virkelighed er væsentligt for Lars Bent Petersens værker.

Præmiering
Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg tildeler præmieringen på 50.000 kr. med følgende begrundelse:

"Lars Bent Petersens udstilling er en retrospektiv status over perioden 1988-2009, en slags midtvejsrapport i en kunstnerisk karriere, hvor vi forhåbentlig stadig har meget at se frem til.

Udstillingens tematiske samlingpunkt er begær, særligt i forholdet mellem det intime og det offentlige, og Lars Bent Petersen formår med en klar og veldisponeret udstilling på en overbevisende måde at forbinde formelle, æstetiske manifestationer med en social og politisk virkelighed."

Drømme, løgne og andre arbejder

29 aug 2009 25 okt 2009

Lars Bent Petersen

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Lars Bent Petersens udstilling på Overgaden præmieres'

Facebook