Sophie Hjerl

Sophie Hjerls kunstneriske praksis er kendetegnet ved en samordning af virkelighedens fysiske og ikke-fysiske sider. Arketypisk mytestof, identitetsforståelser, videnskabelig systematisering og elementær kropslighed bringes i visuel og forståelsesmæssig forbindelse i værker, der forskyder vores vante fornemmelse for tid og rum.Læs flere

Info

Baggrund

Sophie Hjerl er født 1971 i København.

Hun er uddannet fra Det Kgl Danske Kunstakademi i årene 1993-2000, diplomudannet i koreografi og komposition i 1995-96 og desuden cand.mag i Teori og Formidling ved Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2002.

Bor og arbejder i Viborg og København.

Primære medier

Video

Website

Sophie Hjerls kunstneriske praksis er kendetegnet ved en samordning af virkelighedens fysiske og ikke-fysiske sider. Arketypisk mytestof, identitetsforståelser, videnskabelig systematisering og elementær kropslighed bringes i visuel og forståelsesmæssig forbindelse i værker, der forskyder vores vante fornemmelse for tid og rum.

En stor del af Sophie Hjerls værker beskæftiger sig med de måder, hvorpå kroppens bevægelsesdynamik forvaltes og visualiseres i en digital billedvirkelighed. Eksempelvis i videoværket Focus (2011), hvor en kvinde, ved at rotere om sig selv, holder den sten, hun har hængende om halsen, i svingning. Filmen er optaget oppefra, hvilket tillader gulvets inddeling i kvadratiske felter at komme til syne.

Ikke sjældent skaber Hjerl sine projekter med udgangspunkt i samarbejder og specifikke steders karakter og egenart.

Del profilen

'Sophie Hjerl'

Facebook