I 2019 fik hun opmærksomhed herhjemme i kraft af DR-programserien Sex med Maja, som byggede på hendes egen idé. I programmerne lærte hun blandt andet seerne, hvordan man som kvinde kan udføre selv-gynækologi og tage indre selfies, ligesom hun gjorde opmærksom på, at det forhold, vi har til seksualitet og køn, måske ikke er så naturligt, som vi går og tror.

Ifølge Lyse er den måde, vi forholder os til seksualitet, en tillært opfattelse, som altid er farvet af den kultur og det samfund, vi vokser op i. Dette er et tema, som hun også tager op i udstillingen Revenge Body på Kunstmuseum Brandts i Odense. I udstillingen tager kunstneren fat i sammenhængen mellem sex og sprog og undersøger, hvad der sker, når det seksuelle sprog sættes ind i en anden kontekst.

Således griber Maja Malou Lyse fat i emner, som igennem tiderne har været tabubelagte og åbner op for samtaler, der måske kan gøre det nemmere at tale om krop og seksualitet.

Med kroppen som redskab

De feministiske kunstnere, som var aktive i 1970’erne, er nogle af Lyses forbilleder. Kunstnere som Annie Sprinkle (f. 1954), Carolee Schneemann (1939 – 2019) og Hannah Wilke (1940 – 1993) brugte deres kroppe som redskaber til at nå ud med deres kunstneriske budskaber, præcis som Lyse gør i dag.

De har inspireret Lyse til hendes kunstneriske aktivisme, eksempelvis hendes gynækologiske selvundersøgelser med spekulum, lommelygte og spejl. Lyses forbilleder nåede imidlertid kun ud til dem, der var til stede ved deres performances, og nogle gange efterfølgende via de fotografier, som blev taget af begivenhederne. I dag når kunstnere som Lyse ud til mennesker over hele verden på en gang, takket være delinger og hashtags på Instagram.

Selvom Lyses vej ind i kunstverdenen begyndte et andet sted end i refleksioner om seksualitet, har hun lige fra starten af sin karriere brugt sig selv som medie. Hun lagde ud med at tage fotos af sig selv, og i 2011, da Lyse var 16 år, kunne nogle af disse fotografier opleves på Kvindemuseet i Aarhus på udstillingen Paradise Lost. Fotografiernes udtryk var drømmeagtigt og sanseligt og taget med naturen som baggrund.

Et par år senere blev Lyse en del af et kropsaktivistisk miljø igennem det sociale medie Tumbler. Her udvidede hun sin horisont og blev interesseret i den feministiske diskurs.

Selfie Stick Aerobics #selfiestickaerobics from Maja Malou Lyse.

I 2015 lavede hun sammen med den svenske kunstner Arvida Byström (f. 1991) videoen Selfie Stick Aerobics. Videoen gik viralt og blev opført som en performance på Tate Modern i London og Moderna Museet i Stockholm. Lyse administrerede også online-brevkassen Boothbitch, hvilket førte til hendes performance BB Corner på Statens Museum for Kunst i 2016.

Lyses redskab i hendes kunstneriske praksis altid været hende selv og hendes krop, og online-aktivitet – herunder DR-programserien Sex med Maja – har været hendes måde at nå ud til publikum på.

Lyse har gang i mange projekter, og i 2019 udkom fotobogen Girlification, som hun lavede i samarbejde med fotografen Petra Kleis (f. 1983). I fotografierne reproduceres klassiske, vestlige motiver med kvindekroppen som objekt for det mandlige blik, og Lyse er model i dem alle.

Inspiration fra Koons

Det farverige univers, som Lyse har skabt i udstillingen på Kunstmuseum Brandts, leder tankerne hen på den amerikanske kunstner Jeff Koons (f. 1955) og hans farverige skulpturer af legetøj og ballonfigurer. Udover at lave skulpturer, der efterligner modellervoks og oppustelige badedyr, har Koons – ligesom Lyse – trukket det seksuelle ind i kunstrummet.

Gennem serien Made in Heaven (1989) med fotografier af ham selv og sin daværende hustru Ilona Staller, også kendt som Cicciolina, pegede han på, hvilken berettigelse pornografiske billeder har i kunstrummet.

I Lyses udstilling er der ingen eksplicitte billeder a la Jeff Koons’ Made in Heaven, selvom det måske netop er det, som mange forbinder med Lyse fra hendes tidligere arbejde. Men fortællingen kredser fortsat omkring nogle af de samme emner.

Revenge Body

Lyse har valgt et andet udgangspunkt og kigger i stedet på, hvad der ligger bag de seksuelle billeder, vi eksponeres for i dag. Emnerne, hun berører, er et stort bidrag til tidens fokus på kropspositivisme og unges forhold til krop og seksualitet.

Lyses kunst kan hjælpe unge mennesker til at erkende, at de ikke er unormale, fordi deres krop ikke ligner modellernes i pornofilm, at det ikke er noget galt, hvis de ikke kan få en orgasme, og at der er flere, som fantaserer om en verden, hvor alle kan se ud og være lige præcis, som de er.

I udstillingen møder man blandt andet store roterende skulpturer, som efterligner såkaldte ‘peepshow-mønter’. Mønternes oprindelig funktion er at give adgang til et privat pornografisk-show, men i udstillingen præsenterer de en anden form for valuta, som giver adgang til en utopisk verden.

I et stort videoværk har kunstneren selv taget form som et talende sexlegetøj, hvor hun blandt andet reflekterer over det faktum, at hun ikke kan få orgasme, selvom det garanteres fra legetøjets producent.

Nøgenhed på socialemedier

Lyse er gennem årene blevet omtalt som 4. generationsfeminist. Det er hun fordi hun, lige som 4. generationsfeministerne, bruger Instagram som sin primære platform, og fordi hendes kunstneriske projekt blandt andet har fokus på problematiske, kønsbestemte normer, der bidrager til undertrykkelse af kvinder i samfundet.

 

 

Lyse stiller spørgsmål til, hvordan vi forholder os til sex, og hvordan vores syn på sex bliver påvirket af medierne. Hun belyser vor tids kropsidealer og sexidealer. Hvad opfatter vi som normalt og unormalt, når der kommer til krop, køn og sex.

Når hun retter kameraet mod sig selv, er hun subjekt og objekt på en gang. I stedet for det mandlige blik, som kvinder historisk set er blevet set og repræsenteret igennem, vender hun blikket mod sig selv og får på den måde sit budskab frem uden at gå på kompromis med andre end sig selv – og Instagrams retningslinjer.

Netop det sidste er et problem for kunstnere som Lyse. Instagram forbyder nøgenhed og kvindelige brystvorter, og hun har fået både billeder og sin konto slettet flere gange. Derfor formidler hun nu sit værk gennem Instagram-kontoen habitual_bodymonitoring_2, da den første blev slettet af Instagram.

Se portfolio: