Ombygning af ARKEN udskældes

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Se kort og tider

Ombygning af ARKEN udskældes

Detlefs-salen på Arken med det nye

Politikens arkitekturredaktør kritiserer kunstmuseet ARKENs ombygning for 52 millioner kroner for at være "udglattende og behagesygt".

"En arkitektonisk synkende skude", kunne være konklusionen på Karsten Ifversens dom over ARKENs nyeste udvidelser.

Læs også: I september åbner et udvidet ARKEN

Ifølge artitekturredaktøren har ARKEN kastet deres skibsmotiv over bords og dermed ødelagt "det reneste udtryk herhjemme for dekonstruktionens tanker om en opløst arkitektur".

Ombygning kvæler de visuelle åndehuller
Ønsket bag ARKENs ombygning har været mere plads til kunsten og mere plads til publikum. Men hvad, der tidligere var et visuelt åndehul, er nu blevet en "tæt succession af udstillingsrum", lyder kritikken fra Karsten Ifversen.

Væk med pjank og pjat
Funktionaliteten tager over og ideen går tabt, når for eksempel den tidligere snævre og dramatiske indgang laves til en bred glasfoyer, og når lysgårdene inddrages til udstillingsrum og formidlingslokaler.

Maritime associationer, opdigtede historier, pjank og pjat, er i dag forsvundet fra ARKEN, hvilket ifølge Karsten Ifversen er udtryk for en mangel på respekt over for den ånd, som lå bag den oprindelige bygning.

Gulvet skurer
Særligt den ændrede gulvbelægning går Politikens artitekturredaktør på.

Det mørke trægulv, der skal signalere luksus blandt ARKENs ellers rå materialer, er et "udglattende og behagesyg" tiltag, der går stik imod den tidligere arkitektoniske ide, bebyrder han.

ARKEN Museum for Moderne Kunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Ombygning af ARKEN udskældes'

Facebook