Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2021
5 jun 202124 okt 2021

Det er med stor fornøjelse, at vi kan løfte sløret og præsentere de udstillere der er udvalgt til Biennalen 2021. Biennalen for Kunsthåndværk & Design viser for 13. gang det bedste indenfor dansk kunsthåndværk og design, udstillingen bliver vist i Ruinsalen på Koldinghus.

Marie-Louise Kristensen: Broche med guldglimmer og tænder, 2020. Foto: Dorte Krogh.
Marie-Louise Kristensen: Broche med guldglimmer og tænder, 2020. Foto: Dorte Krogh.

Biennalen 2021 belyser hvordan lockdown har inspireret designere og kunsthåndværkere til at arbejde på nye måder. Der er til udstillingen udvalgt 25 projekter blandt de i alt 207 open call ansøgninger.

Det bedste TAKEAWAY
Tidligere på året blev professionelle udøvere inviteret til at ansøge om optagelse på Biennalen, under temaet TAKEWAY – hvad tager du med videre? Biennaleansøgerene blev bedt om at tage stilling til en ny virkelighed, der sammensmelter traditionsbunden viden og teknikker med ny teknologi og formidling.

De udvalgte projekter, forholder sig til temaet TAKEAWAY og svarer på spørgsmålet ”hvad tager du med dig gennem eller fra corona-krisen?” Nogle tager det hele med; for hvem ved, hvad man får brug for på den anden side. Andre har måttet skrotte tidligere så velfungerende materialer og praksisser for at begynde forfra med det forhåndenværende i køkkenet. Og nogle har fundet gamle, gemte materialer, teknikker og værker frem og genopfundet eller ligefrem sprættet dem op og omdannet dem til nye værker, der undersøger bæredygtighed og faglige traditioner. Tilmed er nye arter og hybridværker vokset frem og klar til at indtage den nye virkelighed.
– Anni Nørskov Mørch, jury.

Vi ønsker med Biennalen 2021 at vise, hvordan kunsthåndværkere og designere vil former det ”nye normale” og belyse hvad de professionelle udøvere tager med sig af overleverede ressourcer, viden og metoder ind i fremtidens praksisser.

Kilde: Biennalen for Kunsthåndværk og Design

Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2021
5 jun 202124 okt 2021

Del

'Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2021'

Facebook