Gensyn med DR’s julekalendere. Særudstilling med rekvisitter, dragter mm.
28 nov 202021 feb 2021

Kostumer og rekvisitter fra udvalgte DR-julekalendere kan fra den 28. november til den 3. januar opleves på Det Nationalhistoriske Museum. Særudstillingen ’Gensyn med DR’s julekalendere’ tager hele familien med på en nostalgisk rejse med DR’s julekalendere i de historiske rammer på Frederiksborg Slot.

Dukkerne fra Jullerup Færgeby. Pressefoto.

I samarbejde med DR præsenterer Det Nationalhistoriske Museum særudstillingen ’Gensyn ned DR’s julekalendere’. Fortryllende kjoler, troldmands- og nissedragter samt velkendte dukker og rekvisitter kan i hele julemåneden opleves i stuer og pragtrum på Frederiksborg Slot, hvor museet sammen med DR fortæller historien om 50 år med DR’s julekalendere. Udstillingen byder også på et møde med ’Julefeber’ – DR’s helt nye julekalender, der vises første gang den 1. december 2020.

”DR har gennem tiden stået for at skabe ikoniske julekalendere, der med deres forskellighed og særegne figurer, kostumer og sceneopsætninger har tryllebundet tv-seerne hvert år i december,” siger museumsdirektør Mette Skougaard. ”Julekalenderne har været et samlingspunkt i familier og blandt danskere i fem årtier, og i udstillingen fortæller vi julekalenderens historie samtidig med, at man kan opleve de magiske kjoler, dragter og dukker, der har givet, og stadig giver, seerne indblik i historiske perioder såvel som eventyrgenren.”

I udstillingen på Frederiksborg kan man opleve elskede karakterer som prinsesse Mia-Majas grønne kjole og hendes far kongens tronstol såvel som hermelinskåbe og tronregalier. Ligeledes vises fortryllende kostumer fra eventyrene ’Den Anden Verden’ og ’Pagten’ heriblandt isheksen Iselins dragt. Der er også et gensyn med dukkerne fra ’Vinterbyøster’, ’Kikkebakkeboligby’ og ’Jullerup Færgeby’, der blev vist i 70’erne og 80’erne, ligesom ’Bamses Julerejse’ og ’Ramajetternes Jul’ er repræsenteret. Fra ’Absalons Hemmelighed’ indgår blandt andet skelettet i glaskisten.

Derudover kan man opleve ’Magnus Tagmus’, ’Ingrid og lillebror’ og alle U-landlandskalendere gennem tiden. Museet arrangerer omvisninger i udstillingen for skoleklasser, og for besøgende med børn indgår udstillingen i museets nisseskole hver weekend fra den 28. november til den 20. december.

Kostumer og rekvisitter fra følgende julekalendere indgår i udstillingen
Vinterbyøster (1973, 1976)
Jullerup Færgeby (1974, 1982, 1990, 1997, 2014)
Kikkebakkeboligby (1977, 1985)
Nissebanden (1984, 1992, 2001, 2015)
Jul på Slottet (1986, 1991, 1998, 2013)
Bamses Julerejse (1996, 1999, 2005, 2012)
Absalons Hemmelighed (2006, 2010, 2015)
Pagten (2009, 2013)
Tidsrejsen (2014)
Den Anden Verden (2016)
Ramajetternes Jul (2017, 2018)
Theo og den Magiske Talisman (2018)
Julefeber (2020).

Kilde: Det Nationalhistoriske Museum

Frederiksborg - Nationalhistorisk Museum

Frederiksborg Slot
3400 Hillerød

Hverdage: 10 - 15
Weekender: 10 - 17

Kontakt

+45 48260439

Gensyn med DR’s julekalendere. Særudstilling med rekvisitter, dragter mm.
28 nov 202021 feb 2021

Del

'Gensyn med DR’s julekalendere. Særudstilling med rekvisitter, dragter mm.'

Facebook