MOGADISHNI lukker

MOGADISHNI lukker

Christian Chapelle, manden bag MOGADISHNI. Pressefoto

Efter at have lukket sit Århusgalleri og siden flyttet hovedgalleriet i Valby til Bredgade lukker MOGADISHNI endeligt efter kun 7 måneder i gallerigaden.

Galleriet MOGADISHNI er nok et af de mest foranderlige eksempler på et dansk galleri, der på 9 år har skiftet ham utallige gange.

Læs også: Turen går til Bredgade

Til KUNSTEN.NU udtaler indehaver Christian Chapelle, at det er slut med gallerier for hans vedkomne.

First mover
Chapelle er kendt som manden, der forlader skuden, inden den synker. Han valgte at vende både Islands Brygge og Valby ryggen og til sidst pege på den etablerede gallerigade Bredgade og ikke Carlsberg som det nye dynamiske gallerikvarter.

Læs også: Kunsten indtager Carlsberggrunden

Kan begrebet ’First mover’ hæftes på nogen, må det være Christian Chapelle. Når Chapelle vælger helt at lukke for MOGADISHNI, kan det måske være et dystert varsel for de danske gallerier.

Entreprenør
Eventyret startede i 2000 i beskedne lokaler som et ikke-kommercielt udstillingssted, men allerede i 2001 relancerede indehaver Christian Chapelle stedet som et regulært galleri på Islands Brygge, datidens hotte gallerikvarter.

Læs også: Ingen smalle steder for Mogadishni

To år senere traf Chapelle et kontroversielt valg og flyttede galleriet ud til en tom lagerbygning i Valby. Bydelen var ikke før kendt som sted for gallerier, men i årene efter flyttede nye og etablerede gallerier ind i Valbybygningen og stadsfæstede Valby som det absolut mest trendy galleriområde i landet.

Fra Århus til intet
Chapelle, som er uddannet på Det Jyske Kunstakademi i Århus, øjnede muligheden for et nyt eventyr i det jyske og åbnede et nyt stort galleri i Århusforstaden Katrinebjerg.

Det gik bare ikke. Først måtte MOGADISHNI lukke sit Århusgalleri, og nu er også Bredgade et galleri fattigere.

Læs også: Mogadishni Aar lukker

Dog vil Christian Chapelle forsætte med at sælge kunst og virke som rådgiver for virksomheder om udsmykninger og projekter.

Del artiklen

'MOGADISHNI lukker'

Facebook