Det skal du se! Uge 40

Det skal du se! Uge 40

Art Weekend Aarhus. Foto: Rasmus Reimer Larsen, Foxcut Film.

Overalt i landet er der gode muligheder for spændende kunstoplevelser. Her anbefaler vi nogle af de udstillinger, der åbner lige om lidt.

Art Weekend Aarhus
2 okt – 4 okt
Art Weekend Aarhus samler og formidler den aarhusianske kunstscene i et fælles program. Aktørerne spænder bredt – fra de store institutioner over gallerierne til de kunstnerdrevne initiativer. Der er ferniseringer, talks, performances, debatarrangementer med mere.

Kunstmuseum Brandts
2 okt – 7 feb Maja Malou Lyse: Revenge Body
Maja Malou Lyse er ved at fuldføre sit sidste år som kunstner ved Kunstakademiet i København, og udstillingen er hendes første soloudstilling. Hun er feminist, kropsaktivist og sexkritisk samtidskunstner. Mange kender hende måske fra Sex med Maja på DR.
Fernisering torsdag 1 okt kl. 17.

Hollufgård Park
2 okt – 2 nov LYD PORT: Konkylie 1, 2, 3
Et kombineret skulptur- og lydværk, som tager udgangspunkt i støjen fra motorvejen, der sammen med skovens lyde af knitrende blade og knasende grene skaber et dynamisk akustisk lydunivers.
Fernisering fredag 2 okt kl. 16.

Elina Brotherus: The Avant-Garde Doesn’t Give Up, 2019. Pressefoto.

Martin Asbæk Gallery
1 okt – 31 okt Elina Brotherus: The Avantgarde Doesn’t Give Up
Udstillingen består af værker, hvor finske Elina Brotherus fortolker en række avantgardistiske tekster gennem fotografier og videoværker. Under det feministiske credo ‘det personlige er (også) politisk’ skriver Brotherus sig ind i den avantgardistiske tradition og gør selvportrættet til en både kollektiv og politisk praksis.
Fernisering torsdag 1 okt kl. 16-19.

Gether Contemporary
2 okt – 7 nov Christine Overvad Hansen: Figura Carpool
I en særdeles materiale- og mytebevidst praksis befinder Overvad Hansens skulpturer sig i et spændingsfelt mellem abstraktion og figuration. Skulpturerne udgør på den måde et kor af mytologiske stemmer, der fortæller hver sin historie om forvandling, overskridelse og transformation
Fernisering fredag 2 okt kl. 17-20.

Alice Folker Gallery
2 okt – 21 nov Asger Harbou Gjerdevik: Early Morning (we build upon ruins)
Asger Harbou Gjerdevik har skabt værker i tre forskellige medier: keramik, akvarel og maleri. Maleriet Early Morning har referencer til lys, liv, humor, hverdagen, naturen, begyndelse og afslutning, mens den parentetiske udstillingstitel we build upon ruins henleder tankerne på kunsthistoriens fascination af ruiner.
Fernisering fredag 2 okt kl. 17-19.

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 40'

Facebook