Anbefalet under Det skal du se! i uge 39.
En udstilling med Arngrímur Borgthórsson, Maja Gade Christensen & Anne Skole Overgaard.
Engang forestillede man sig fremtiden fuld af flyvende biler, hover-boards og andre cool sci-fi-ting. Måske har vi i stedet fået en halv-kedelig dystopisk hverdag, med klimaforandring, corona og 140 tegn på twitter…
Arngrímur Borgthórsson har lavet en menneskelignende maske af pap-emballage fra færdig-retter til én person. Et ensomt måltid, varmet i mikrobølge-ovn. Hans inspiration var ensomme ældre og social isolation, som blev mere udbredt under corona-nedlukningen. Kigger man ind bag maskens øjne, ser man forskellige videoer fra hele verden, med corona-sange om at holde afstand. Et video-værk fra Arngrímurs hjemland, Island, viser det voldsomme vulkanudbrud på Vestmanna-øerne i 1973. To computerstemmer med svensk og islandsk accent, fortæller om islandske værftsarbejdere i Malmø, der følte sig kaldt hjem til Island, da de så vulkanen i nyhederne.
Maja Gade Christensens værk Imprint of Landscape består af jord-sedimenter fra vandpytter i nyopførte boligområder i København og Malmø. Hun har derefter printet de samme vandpytter, som hvide sci-fi- agtige 3D-prints. Går man rundt f. eks. i Ørestaden eller Hyllie, så føles det som om man går rundt i en uvirkelig computer-model – netop fordi byområderne er startet som 3D-arkitektur-modeller på en computer.
Anne Skole Overgaards værker fra Italien, har derimod en patina fra fortiden. Et stort maleri viser et betonhegn fra ’70erne. Det omgiver en fabrik, hvor kinesere syer sko, som derefter kan sælges som ”Made in Italy”. Et eksempel på nutidens flytning af varer – og af arbejdskraft, hele jorden rundt. Hun har tegnet en krukke med sølvstift, som man brugte til at tegne med, før blyanten blev opfundet. Krukken efterligner Romerrigets æstetik – i en nutidig fortolkning, som man lige kan have til at stå ved indkørslen.
Kilde: KUNSTPAKHUSET.
