Kunstprojekt på Midtfyn inddrager unge i byudviklingen

Kunstprojekt på Midtfyn inddrager unge i byudviklingen

Kunstprojektet Den Utopiske By. Pressefoto.

Kunstprojektet Den Utopiske By afvikles i tre byer på midtfyn og tager udgangspunkt i spørgsmålet: Kan unge udvikle byer? Projektet sætter gang i en kollektiv og legende proces på tværs af de deltagende byer, og de unges idéer for egnen bliver undervejs til virkelighed i et interaktivt digitalt spil-univers.

Sammen med kunstnerduoen Jens & Morten, kommunen og unge fra Rudme, Ryslinge og Ringe afprøver projektet en ny måde at inddrage unge i byudviklingen. Processen tager afsæt i spilmotoren Unreal Engine, der fungerer som kunstnerisk medie og socialt inddragende værktøj.

I Den Utopiske By er det de unges regler og drømme, som former hverdagen – både visuelt og socialt – og den fiktive by bliver på den måde et billede på unges oplevelser af og visioner for deres omgivelser.

I løbet af efteråret har der været afholdt workshops med de unge fra byerne, hvilket bl.a. har involveret lydoptagelser, model-byg, 3D-scanning og et Game Jam. Hele projektet skal munde ud i et videoværk af Jens & Morten, der vises i Ringe fredag den 30. oktober. Her vil der også være mulighed for at gå på en interaktiv opdagelse i Midtfyn-egnen, som de unge forestiller sig den i fremtiden.

Kilde: Another Public.

Realisering: Den Utopiske By med Jens & Morten er kurateret af Another Public og realiseres i samarbejde med Faaborg-Midtfyns Kommune som led i deres aktuelle udviklingsplaner samt Rudmekompagniet, FGU Syd- og Midtfyn og Ryslinge Friskole.

Støtte: Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Kulturregion Fyn og Faaborg-Midtfyns Kommune.

Hør mere: Mandag den 5. oktober afholdes der oplæg om projektet. Læs mere her.

Nominering: Projektets samarbejdspartner Faaborg-Midtfyn Kommune er nomineret til Byplanprisen 2020. Læs mere her.

Del artiklen

'Kunstprojekt på Midtfyn inddrager unge i byudviklingen'

Facebook