Al Masson: On Closing Up

26 sep 20208 nov 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 39.

Da kunstneren Al Masson for snart mange år siden ankom til Danmark, blev han gennem en bekendt introduceret til kunstneren A.P.M (f. 1883). Mange af A.P.M.s værker havde levet en skjult tilværelse, gemt bort hos en ældre dame på Frederiksberg Allé. En stor del af værkerne var af homo-erotisk karakter og som ung, homoseksuel kunstner, følte Al Masson en umiddelbar forbundethed med A.P.M.

Især to værker vakte Al Massons interesse: afbildningen af en koboltblå vase og skildringen af to unge mænd. Mødet med A.P.M.s værker blev indføringen i en tragisk historie om en ung kunstner, hvis seksuelle orientering og excentriske opførsel var blevet fundet skamfuld af familien.

Selvsamme familie var ejere af Møstings Hus i slutningen af 1800-tallet, hvor de havde ladet sønnen arbejde i to rum i stueetagen, der hvor der i dag er udstillingsrum. A.P.M. døde i en temmelig ung alder af 37 år. Det formodes at han tog sit eget liv, efter at være blevet anbragt på et psykiatrisk hospital efter år med svær depression.

For ganske få år siden ville skæbnen at Al Masson arvede de mange værker af A.P.M.

Al Masson har til udstillingen kombineret egne værker med værker af A.P.M.

Mens A.P.M.s blå vase udtrykker skønheden og perfektionen, er Massons fremstilling af vasen dekonstrueret og deformeret. Selv siger Masson: ” Min tanke var at tage udgangspunkt i den blå vase og ”rekonstruere” den i tre dimensioner og herved forholde mig metaforisk til det indre og det ydre, hvor vasens indre kom til at repræsentere et skræmmende og ukendt mørke. Ved at deformere den perfekte vase ønskede jeg at skabe et billede på kunstnerens langt fra perfekte liv. Jeg har endvidere været optaget af hans fascination af ”close ups” som en udforskning af et uendeligt mikrokosmos eller den transcendentale dybde og frisættelse af rummet, som han higede efter, men som var udenfor rækkevidde. Som en oplyst nattehimmel i den blå monokrome overflade måske?”

Udstillingen henleder indirekte opmærksomheden på de mange mænd og kvinder, der gennem århundreder er blevet kasseret, censureret eller tilintetgjort på grund af familiepres, heteronormativitet, religion eller patriarkalsk tradition.

Kan man forestille sig, at A.P.M. kunne have udviklet sig til en betydningsfuld kunstner? At de monokrome malerier, der indgår i udstillingen, måske er de første i Danmark? Muligheden foreligger, men vi vil aldrig kunne sige det med sikkerhed.

Kilde: Møstings Hus.