Morten Juvet: Cover
12 sep 202010 jan 2021

Morten Juvets malerisuite COVER kan nu ses på KunstCentret Silkeborg Bad frem til nytår. I flere end 40 værker fortolker billedkunstneren rockmusikkens visualitet. Med kaninen som det fælles omdrejningspunkt i mange af malerierne improviserer og skaber billedkunstner Morten Juvet (f. 1953, Norge) nye udtryk ud af de elementer, han har lyttet sig til ud af musikken, men også af den visualitet, der kendetegner den angloamerikanske kultur han selvvoksede op med. Konkret var Morten Juvets egen pladesamling den første inspiration. En systematisk gennemgang af den viste, at forbløffende mange rockmusikere har sunget om kaninen: Elvis (hound dog), Jefferson Airplane (white rabbit) Pink Floyd (breath), Gnags (vilde kaniner), m.fl.

Morten Juvet: Captain Beefheart. Fra maleriserien COVER. Foto: Tomas Moss.

Morten Juvet identificerer flere kanintemaer, særlig disse fem: Run rabbit run, Alice in Wonderland, landlig idyl med kat og kaniner, kaninen som symbol på uskyld og endelig kaninen som uroelement.

COVERs kvadratiske malerier er hver for sig ’heraldisk opbyggede’, dvs. Morten Juvet har opstillet en række benspænd for sig selv i forhold til udformning, fx selve formatet (cover-formede), anvendelse af lyrikstrofer, samt anvendelse af billedelementer som egeløv og fluesvampe.

At malerierne er nytolkninger ligger i fællestitlen COVER, som både betegner LP-pladernes klassiske paphylster, men tillige det at indspille en kendt sang på ny i en personlig form – en coverversion. Men i Morten Juvets malerisuite sker der noget mere end i en ordinær coverversion; det der sker minder mere om improvisationer som man kender det fra nyere dele af jazzmusikken, hvor nytolkningen kan ligge fjernere fra standarden end det vanlige for popmusikken.

Kilde: KunstCentret Silkeborg Bad.

KunstCentret Silkeborg Bad

Gjessøvej 40
8600 Silkeborg

Marts:
Tirs-fre 11-16
Lør-søn 11-17

April:
Tirs-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 86816329

Morten Juvet: Cover
12 sep 202010 jan 2021

Del

'Morten Juvet: Cover'

Facebook