Konceptkunstens skatkamre

Billedserie

HEART Herning Museum of Contemporary Art
Se kort og tider

Konceptkunstens skatkamre

Heart. Pressefoto

Den 09.09.09. indvies Steven Holls spektakulære, arkitektoniske rammer for Kunstmuseet Heart, der nu kan bryste sig med en arkitektur lige så udsøgt som kunstsamlingen.

Den amerikanske arkitekt Steven Holl er manden bag Hernings nye kunstmuseum, Heart, og dermed har museet fået rum i arkitektonisk verdensklasse til at udstille sin store samling af konceptkunst.

Her bliver det også muligt at opleve den eksklusive samling af Beuys’ værker, som museet netop har fået stillet til rådighed.

Foyer, Heart Herning Museum of Contemporary Art. Pressefoto
Foyer, Heart Herning Museum of Contemporary Art. Pressefoto
Museumsarkitektur i verdensklasse
Som ved skabelsen af sine øvrige bygningsværker, hvor Holl nok mest er kendt for KIASMA – Helsinkis museum for samtidskunst – har Holl taget udgangspunkt i bygningens beliggenhed.

Med Heart har Steven Holl ladet sig inspirere af en lang og særegen tradition for samarbejder mellem kultur- og erhvervsliv på Herning-egnen.

Hearts arkitektur forholder sig til sine nærmeste naboer: Utzons prøvehus og Angli Fabrikken – og dermed også til den historie, der her igennem tiden har skabt kunstens rammer i Herning.

Arkitektur møder socialrealistisk kunsthistorie
Museet er udformet som en art arkitektoniske skjorteærmer, der griber ud mod den omgivende naturs grønne bakker, vandbassiner og flisebelægninger.

Disse skaller af skjorteærmelignende strukturer refererer til Jørn Utzons ‘skaller’, mens skjorteærmet refererer til den centrale rolle, som skjortefabrikant- og kulturmand Aage Damgaard og hans Angli Fabrik har spillet i Herning Kunstmuseums historie.

Model af Heart set fra luften, Steven Holl Architects. Pressefoto
Model af Heart set fra luften, Steven Holl Architects. Pressefoto

Damgaard var manden, der i slutningen af 1950’erne trådte nyt land mellem kunst og erhvervsliv ved at invitere den danske maler Paul Gadegaard til at udføre sit første socialrealistiske maleri på Angli Fabrikken i ønsket om at forbedre arbejdsmiljøet for fabrikkens ansatte.

Skatkamre med fornuftigt forhold til m2
Heart har udstillingsplads på ca. 1500m2 og følger dermed ikke den tendens til at bygge kæmpe stort, der ofte kendetegner ny museumsarkitektur.

Arkitekturen er fokuseret omkring to udstillingssale, de to skatkamre, som Museumsdirektør Holger Reenberg fra starten havde ønsket i oplægget til arkitektkonkurrencen.

Piero Manzoni, Sculpture Vivant, 1961, Heart Herning Museum of Contemporary Art. pressefoto
Piero Manzoni, Sculpture Vivant, 1961, Heart Herning Museum of Contemporary Art. pressefoto
Disse særegne, arkitektoniske rammer om Heart huser den vel nok strammeste samling konceptkunst i Danmark.

Herning Kunstmuseum har længe profileret sig netop ved sin store samling konceptkunst, der blandt andet tæller den største samling af Piero Manzonis værker.

Lån af Beuyssamling styrker museets profil
Det var netop museets profil og særegne samling, der for ganske nylig fik den tyske kunstsamler Klaus Tesching til at låne sine 101 Beuysværker til museets samling.

Museumsinspektør Stinna Toft fortæller: "Klaus Tesching synes, vi har en utrolig skarp profil på det konceptuelle. Han synes ikke, der findes noget lignende i hele Tyskland, faktisk".

Tesching har nøje udvalgt Heart som det rette sted til at huse sin omfattende Beuyssamling, der i værdi løber op i flere millioner kroner. Museet låner i første omgang samlingen i 5 år, men med mulighed for forlængelse.

Her pakkes Joseph Beuys' Filzanzug fra 1970 ud. Foto Pernille Bøttcher
Her pakkes Joseph Beuys’ Filzanzug fra 1970 ud. Foto Pernille Bøttcher
Museumsinspektør Stinna Toft og assistent Stine Kleis Hansen begynder udpakningen af de Beuysværker, som den tyske kunstsamler Klaus Tesching har indlånt i museets samling de næste 5 år. Foto Pernille Bøttcher
Museumsinspektør Stinna Toft og assistent Stine Kleis Hansen begynder udpakningen af de Beuysværker, som den tyske kunstsamler Klaus Tesching har indlånt i museets samling de næste 5 år. Foto Pernille Bøttcher

Heart åbner med Art Povera
Når Heart åbner 09.09.09 bliver det med en udstilling med en af Arte-Povera-bevægelsens centrale kunstnere, Jannis Kounellis (f. 1936).

Arte-Povera-bevægelsen markerede sig i 1960’erne, hvor de tog afstand fra maleriet med ønsket om at redefinere kunstens sprog – altså i bedste konceptuelle ånd.

Værket skulle åbne sig mod beskueren ved at overskride grænsen mellem liv og kunst, hvilket de blandt andet søgte gennem deres materialevalg i ild, jern, træ, kul, basale fødevarer og oprindelige elementer med stærke historiske og sociale referencer.

Heart. Pressefoto
Heart. Pressefoto

Konceptkunst over hele linjen
Med åbningsudstillingen får museet slået fast med syvtommersøm, at det er et skatkammer for konceptkunsten. Samlingen er fokuseret på kunstnere som Piero Manzoni, Paul Gadegaard, Knud Hvidberg, Svend Wiig Hansen, Bjørn Nørgaard, Dennis Oppenheim, Lucio Fontana og Mario Merz.

Og med lånet af de mange Beuys værker og de nye arkitektoniske rammer er det museets ambition at bringe sig op på internationalt niveau.

I begyndelsen af 1950'erne tog Angli-fabrikken initiativ til aktivt at gøre noget for kunsten på Herning-egnen. De købte ikke bare værker, men inviterede også forskellige kunstnere til at arbejde på fabrikken. Her fik kunstnerne løn, ophold og materialer. Under de forhold var kunstneren Paul Gadegaard fast tilknyttet Angli-fabrikken i mere end 10 år. Han blev efterfulgt af blandt andre Robert Jacobsen, Svend Wiig Hansen og Piero Manzoni.

18. maj 1977 åbnede Herning Kunstmuseum i Angligården. Museets samling bestod af Angli-samlingen og Herning Kommunes kunstsamling.

Billedserie

HEART Herning Museum of Contemporary Art
Se kort og tider

Del artiklen

'Konceptkunstens skatkamre'

Facebook