Helt ude på kærlighedens mark

20 aug 2009 1 dec 2009

Marianne Jørgensen, m. fl.

Projektet er i perioden åbent hver dag fra 14-18.

Du kan finde Love Alley på Onsholtgårdsvej 1, 8260 Viby J.

Helt ude på kærlighedens mark

Love Alley under opførelse. Foto: Marianne Jørgensen.

Kunstprojektet Love Alley ligger på en mark i Viby uden for Århus. Fra mandag d. 24. august til søndag d. 30. august kan man følge med i udbygningen af den lille vej.

Miniature byggeprojekt
Love Alley kommer til at udgøre vejnettet mellem en række miniature bebyggelser. Bag projektet står billedkunstneren Marianne Jørgensen – og det er også på hendes mark, det hele foregår:

”Jeg vil forsøge at nå frem til et andet slags livsrum og modstille forudbestemt orden og tilrettelæggelse med anarki og tilfældighed. Jeg har inviteret en bred vifte af praktikere og teoretikere som tilsammen åbner muligheden for en fornyende diskussion”, forklarer hun.

Omdrejningspunktet i Love Alley er således samarbejdet mellem forskellige fagligheder.

Overraskende indgreb på 3x3m
Deltagerne arbejder med fornyende og overraskende indgreb i natur/by eller har udformet særlige bygningskonstruktioner til at bygge miniature huse eller haver på et jordlod, der er 3×3 meter. Alle har fået mulighed for at vælge deres placering i Love Alley ud af ca. 30 jordlodder.

Fra mandag d. 24. august til søndag d. 30. august kan man altså følge med i udbygningen af den lille vej, og det foregår hver dag fra kl. 14–18.

Marianne Jørgensen modtog arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 2009.

20 aug 2009 1 dec 2009

Marianne Jørgensen, m. fl.

Projektet er i perioden åbent hver dag fra 14-18.

Du kan finde Love Alley på Onsholtgårdsvej 1, 8260 Viby J.

Del artiklen

'Helt ude på kærlighedens mark'

Facebook