Open call på Den Frie

Den Frie Udstillingsbygning
Se kort og tider

Open call på Den Frie

Pressefoto.

Den Frie Udstillingsbygning i København opfordrer nu kunstnere, kuratorere, arkitekter med mere til at indsende udstillings- og projektforslag inden 1. september.

Som ‘Kunstnernes Hus’ viser Den Frie udstillinger, der er udvalgt og produceret af kunstnere. Kravet er, at forslagene ligger inde for husets udstillingsprofil, som beskrives således:

"Den Fries profil ligger i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse. Det betyder, at huset både skal være åbent for de traditionelle kunstnerkollektiver/sammenslutninger og udfolde anderledes kunsteksperimenter.

Den Frie Udstillingsbygnings opgave i forhold til alle praktiserende kunstnere er at agere platform for kunstnerisk divergens. Samtidig har Den Frie Udstillingsbygning den opgave at pege på nutidens avantgardistiske kunstnerpraksisser, der ikke nødvendigvis er nået ud til offentligheden på museerne eller den mere kommercielle scene."

Indsend forslag til Den Frie
Forslag kan sendes til det nye fagudvalg, som består af Jørgen Carlo Larsen, Jørgen Michaelsen, Jytte Rex og Yvette Brackman, samt Den Frie Udstillingsbygnings daglige leder Kirse Junge-Stevnsborg og udviklingsleder Malene Natascha Ratcliffe.

Ansøgningen sendes via e-mail og skal indeholde en projektbeskrivelse, billedmateriale og cv på de deltagende samt en finansieringsplan. En svartid på op til 3 måneder bør påregnes.

Ansøgningen sendes til:

Udstillings- og Pressekoordinator Kit Leunbach, kl@denfrie.dk

Den Frie Udstillingsbygning
Se kort og tider

Del artiklen

'Open call på Den Frie'

Facebook