STEPHAN BALKENHOL
5 jun 202027 sep 2020

Denne sommer bidrager Museum Jorn til fejringen af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020 med en omfattende soloudstilling af den internationalt indflydelsesrige tyske billedhugger, Stephan Balkenhol (f. 1957). Præsentationen har fokus på kunstnerens seneste produktion og inkluderer en stor mængde helt nye værker, der aldrig før har været vist.

Stephan Balkenhol, Mann mit Möwe, 2019, Mand med måge

Stephan Balkenhol er en af sin generations mest betydningsfulde billedhuggere. Med sine karakteristiske figurbetonede træskulpturer og relieffer, der forener en ældgammel folkelig kulturteknik og kristen billedtradition med moderne samfunds- og billedopfattelser, har han bidraget til en markant og vigtig videreudvikling af nutidens skulpturbegreb.

Opgør med den konceptuelle skulpturtænkning
Balkenhol har arbejdet med kunstneriske gengivelser af den menneskelige figur, i skulpturel form, i mere end tre årtier. Han begyndte med at skære sine træfigurer allerede i midten af firserne, som et svar på den programmatiske minimalistiske og konceptuelle tilgang på kunstakademiet i Hamborg. Siden 1990’er tilføjede kunstneren også dyr, hybrider og arkitektoniske elementer til sit kunstneriske ordforråd.

I dag kan Balkenhols skulpturer ses på museer og i det offentlige rum verden over. De fungerer ofte som visuelle faldgruber, der både tematiserer det spændingsfyldte forhold mellem det fremmede og det kendte. Skulpturerne undersøger og demonstrerer den menneskelige tilværelse og vores individuelle virkelighedsopfattelser.

Træmænd og humor
Udstillingen på Museum Jorn vil være den første omfattende, museale præsentation af Balkenhols kunst i Skandinavien. Den rummer et bredt spektrum af kunstnerens æstetiske produktion – i alt over 40 markante skulpturer og relieffer fra flere prominente private og offentlige samlinger. Udstillingen er udviklet i tæt samarbejde med Stephan Balkenhol, hvilket betyder at den dels humoristiske og overraskende opsætning på Museum Jorn afspejler kunstnerens eget forhold til de udvalgte værker og betragterrollen.

Kilde: Museum Jorn

Museum Jorn

Gudenåvej 7-9
8600 Silkeborg

Tirs-søn 10-17
Tors 10-21

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 86825388

STEPHAN BALKENHOL
5 jun 202027 sep 2020

Del

'STEPHAN BALKENHOL'

Facebook