Tamara de Laval og Charlotte Petersen: NATURLIG REBEL
30 maj 20206 sep 2020

Billedkunstnerne Tamara de Laval og Charlotte Petersen har iscenesat en udstilling om drømme og livsrum. Som de siger: Vores udstilling kan godt lide mennesker!

Tamara De Laval: Epicentre, 2019. Pressebillede.
Tamara De Laval: Epicentre, 2019. Pressebillede.

Generelt ønsker de to kunstnere med deres værker at skabe plads til sjælen og livskraften, som de oplever har trange kår i nutidens fortravlede samfund og de truende kriser som er foranlediget af menneskelig rovdrift på naturen. Allerede udenfor huset møder man en Blomsterköje (pilehytte), for Tamara de Laval vil vise naturens vækst og skabe håb.

Den svenske journalist Barbro Westling er i sin katalogtekst inde på menneskets større og større adskillelse fra en dybere natur, hun skriver blandt andet: “Vi ser normalt på naturen som harmoni, samklang og balance, som en modsætning til kulturens virvar og konflikter. Måske er dette delvis baggrunden for, at adjektivet naturlig er et ord som vækker mistro, måske til og med anstød. Ganske enkelt fordi det naturlige er blevet os fremmed. […] Når vi taler om mennesket som dyr er det sjældent som noget positivt. Vi kan æde som svin, følge vores reptilhjerne, agere som hyæner eller glo som køer. Men det dyrisk i os behøver ikke modsvares af karikaturer af det primitive. Nyere forskning har vist at andre sider af vort indre flokdyr også kan gå på individer som samarbejder med andre.

Charlotte Petersen (DK) eksperimenterer med sine udtryksformater, og blander ofte flere og gerne utraditionelle elementer til nye helheder, fx den hæsblæsende fitness-maskine, der nu indgår som kunstnerisk byggesten i hendes mobile Fred og frihed. Flere af hendes værker og film kredser om dyret i mennesket / mennesket i dyret. Et hjorte-menneske symboliserer dette ønske om en bedre balance.

Tamara de Laval (1951, S) har udviklet et forførende, farverigt og komplekst billedsprog, hvor lag på lag og mange billedfelter bidrager til en samlet fortælling om en verden med katastrofer og sammenbrud, som vises med fx ruiner og flygtende mennesker, det fjerne symboliseret med kortudsnit, væksten og det nære med mennesker og planter, verden som sådan af og til næsten udgrænset i helt hvide (læs: blanke) partier.

Udstillingen omfatter malerier, installationer og skulpturelle værker samt 4-5 kunstfilm.

Kilde: KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad

Gjessøvej 40
8600 Silkeborg

Marts:
Tirs-fre 11-16
Lør-søn 11-17

April:
Tirs-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 86816329

Tamara de Laval og Charlotte Petersen: NATURLIG REBEL
30 maj 20206 sep 2020

Del

'Tamara de Laval og Charlotte Petersen: NATURLIG REBEL'

Facebook