CHART indtager de nordiske hovedstæder med kvindelige kunstnere

CHART indtager de nordiske hovedstæder med kvindelige kunstnere

En af de deltagende kunstnere til årets CHART er den danske fotograf Trine Søndergaard. Hovedtøj, 2019. Courtesy Martin Asbæk Gallery & Bruce Silverstein Gallery.

CHART, der hvert år samler omkring 25.000 gæster i København i den sidste weekend af august, lancerer i år et nyt format som følge af Coronakrisen. Det nye format vil kombinerer fysiske udstillinger og events med digitale aktiviteter i de nordiske hovedstæder.

Som et nyt decentralt event flytter CHARTs aktiviteter fra Kunsthal Charlottenborg til de 28 deltagende gallerier i København, Helsinki, Oslo, Reykjavik og Stockholm i den sidste weekend af august (28.-30.). Sideløbende faciliteter CHART online møder mellem gallerier og internationale kuratorer, fagpersoner og kunstsamlere, der ikke har mulighed for at rejse, og styrker således netværk og relationer på tværs af landegrænser. I løbet af weekenden vil gallerierne holde events, talks og særomvisninger, der engagerer det lokale publikum i samtidskunsten.

I 2020 sætter CHART fokus på en af de største strukturelle udfordringer på kunstscenen og kunstmarkedet netop nu; den skæve kønsrepræsentation. Direktør i CHART Nanna Hjortenberg udtaler: “Sammen med de udstillende gallerier går vi ud med et stærkt fælles statement og ønsker at bidrage til samtalen om, hvordan vi kan skabe en bedre balanceret kunstscene. Hvis der er noget, de seneste måneder har lært os, så er det, at vaner kan brydes, og at forandring er mulig. Når vi nu genåbner kunstscenen, har vi også muligheden for at skabe den kunstscene – og kunsthistorie – vi ønsker for fremtiden. Det synes vi er værd at gå efter.”

Hvor antallet af kvindelige kunstnere vist på soloudstillinger i danske museer er 29%, er præsentationen af kvindelige kunstnere på internationale messer omkring 24%. På auktioner repræsenterer det globale salg af værker af kvindelige kunstnere kun 2%.”Den kønsmæssige ubalance på kunstscenen er måske den største strukturelle udfordring i branchen og kan ikke løses alene af en enkelt aktør. Det kræver simpelthen, at alle – fra gallerier, museer, kuratorer, institutioner, samlere og publikum – begynder at tænke og handle anderledes”, lyder det fra Hjortenberg.

Inden CHART udgives en fysisk bog, der præsenterer alle de udstillede kunstnere sammen med artikler af førende internationale stemmer i kunstverdenen. Bogen vil være tilgængelig hos alle deltagende gallerier under CHART og vil også udkomme i digitalt i midten af august på CHART’s website.

Kilde: CHART

Gallerier, der deltager i CHART 2020, inkluderer:
Andersen's (DK), Galleri Bo Bjerggaard (DK), BORCH Editions (DK), Croy Nielsen (DK/AT), Edition Copenhagen (DK), Gether Contemporary (DK), Martin Asbæk Gallery (DK), Galleri Nicolai Wallner (DK), Nils Stærk (DK), SPECTA (DK), Galleri Susanne Ottesen (DK), V1 Gallery (DK), Galerie Anhava (FI), Galerie Forsblom (FI), Galleria Heino (FI), Helsinki Contemporary (FI), Persons Projects (FI), Galleri Brandstrup (NO), Golsa (NO), OSL Contemporary (NO), BERG Contemporary (IS), Hverfisgallerí (IS), i8 (IS) Galleri Andersson/Sandström (SE), Cecilia Hillström Gallery (SE), Galleri Magnus Karlsson (SE), Galerie Nordenhake (SE), Gallery Steinsland Berliner (SE).

Kunstnere, der udstilles på tværs af de fem Nordiske hovedstæder, inkluderer:
A K Dolven (NO), Anastasia Ax (SE), Andrea Büttner (DE), Ane Graff (NO), Anna Bjerger (SE), Anna Daniell (NO), Anna Fro Vodder (DK), Anna-Karin Furunen (NO), Apichaya Wanthiang (TH), Arna Óttarsdóttir (IS), B. Ingrid Olson (US), Brigitte Waldach (DE), Camilla Vuorenmaa (FI), Candida Höfer (DE), Carmen Herrera (CU/US), Chantal Joffe (UK), Charlotte Brüel (DK), Chiharu Shiota (JP), Clare Woods (UK), Darja Bajagic (ME), Ditte Ejlerskov (DK) & Eva Marie Lindahl (SE), Dominique Gonzales-Foerster (FR), Elina Brotherus (FI), Elizabeth Peyton (US), Emma Helle (FI), Essi Kuokkanen (FI), Eva Schlegel (AT), Frances Goodman (ZA), Frida Orupabo (NO), Hanna Hansdotter (SE), Hildur Bjarnadóttir (IS), Hulda Stefándóttir (IS), Janaina Tschäpe (DE), Johanna Karlsson (SE), Katharina Grosse (DE), Katharina Sieverding (CZ/DE), Kriistina Uusitalo (FI), Lillibeth Cuenca Rasmussen (DK), Liu Shiyuan (DK/CN), Lisa Jonasson (SE), Maija Luutonen (FI), Mamma Andersson (SE), Mandy El-Sayegh (UK), Margét H. Blöndal (IS), Marie Lund (DK), Maria Rubinke (DK), Marie Søndergaard Lolk (DK), Mona Hatoum (PS), Nanna Abell (DK), Nina Beier (DK), Pernille With Madsen (DK), Rauha Mäkilä (FI), Rina Banerjee (IN), Roni Horn (US), Sara Vide-Ericson (SE), Sif Itona Westerberg (DK), Sigrid Sandström (SE), Siri Elfhag (SE), Steina (IS), Tacita Dean (UK), Trine Søndergaard (DK), Urara Tsuchiya (JP), Wangechi Mutu (KE), Ylva Carlgren (SE).

Del artiklen

'CHART indtager de nordiske hovedstæder med kvindelige kunstnere'

Facebook