Bente Skjøttgaard og Anne Damgaard: All Solid melts Into Air
13 jun 20202 aug 2020

Udstillingen All Solid melts into Air viser værker af keramiker Bente Skjøttgaard og beklædningsdesigner Anne Damgaard. Udstillingen har fokus på gensidige inspirationer og modsætninger.

Bente Skjøttegaard: Cumulonimbus #1625 2020, foto Ole Akhøj
Bente Skjøttegaard: Cumulonimbus #1625 2020. Foto: Ole Akhøj

Keramiker Bente Skjøttgaard eksperimenterer og udfordrer lerets tyngde til at skabe organiske formationer og strukturer i en stræben efter det vægtløse. Hun arbejder systematisk på det keramiske materiales præmisser men balancerer altid på grænsen for det mulige, og undersøgelserne udvikler sig til noget der minder om store amorfe naturabstraktioner, med masser af glasur. De seneste år har Bente Skjøttgaard, inspireret af skyformationer på himlen forsøgt at ophæve lerets tyngde og give det bevægelse, ved at mime skyers foranderlighed og luftige volumen.

Beklædningsdesigner Anne Damgaard skaber skulpturelle beklædnings- og tekstilkonstruktioner i transparente og lette materialer. Unikke og poetiske kjoler løsrevet fra tid og sted, mode eller praktisk anvendelse. I de senere år, har hun desuden eksperimenteret med fotografiske udtryk, hvor gennemlysning af tekstiler og andre stofligheder projiceret på bl.a. tekstiler danner abstrakte billedflader, som hun affotograferer og digitalprinter tilbage på stof, som igen kan draperes til nye sanselige udtryk.

Fælles for begge er arbejdet med modsætningsforhold som tyngde og lethed og stramhed overfor det opløste og diffuse. Bente Skjøttgaard slipper lidt af kontrollen under brændingen til de høje temperaturer og lader tyngdekraften og glasurernes flydeevne være medspiller, mens Anne Damgaard konstant udfordrer forholdet mellem spontanitet og kontrol i sit arbejde med stof, farve, lys, geometriske formprincipper, krop og drapering, hvori tilfældet involveres som en væsentlig faktor.

Kilde: KUNSTPAKHUSET

KUNSTPAKHUSET

Lille Torv 5
7430 Ikast

Tors-søn 12-16

Gratis entré

Kontakt

+45 23111019

Bente Skjøttgaard og Anne Damgaard: All Solid melts Into Air
13 jun 20202 aug 2020

Del

'Bente Skjøttgaard og Anne Damgaard: All Solid melts Into Air'

Facebook