Open call til ‘Den unge kunstneriske elite’

Open call til ‘Den unge kunstneriske elite’

Tore Hallas: And going after strange flesh, 2019, video still. Billedkunstner Tore Hallas er en af de tidligere deltagere i karriereforløbet. Foto: Tore Hallas og Phillip Jørgensen.

Der er nu åbent for ansøgninger til Statens Kunstfonds Karriereprogram ’Den unge kunstneriske elite’, som er et toårigt kunstnerisk og karrieremæssigt udviklingsløb.

’Den unge kunstneriske elite’ består af et individuelt kunstnerisk karriereforløb planlagt i fællesskab med erfarne konsulenter. Programmet skal sætte fart på udviklingen herhjemme og internationalt for unge talenter inden for arkitektur, billedkunst, film, kunsthåndværk og design, litteratur, musik og scenekunst og krydsfelterne mellem dem.

Statens Kunstfond lægger vægt på kunstnerisk kvalitet og potentiale og på at det kunstneriske virke, karrieremæssige kompetencer og nationale eller internationale tilstedeværelse styrkes væsentligt i løbet af de to år. Desuden lægges der vægt på ansøgerens karriereplans realiserbarhed, prioritering og metode, herunder især din konsulents opgaver, egnethed og erfaringsniveau.

I år planlægger Kunstfonden at udpege 15-20 nye navne. Der er ansøgningsfrist 2. september.

Læs mere her.

Kilde: Statens Kunstfond.

Del artiklen

'Open call til 'Den unge kunstneriske elite''

Facebook