Asmund Havsteen-Mikkelsen: Skitser
16 maj 202020 jun 2020

Almindeligvis er arkitekturtegninger frie for vild natur. Træer, græs og buske bliver brugt som pynt for at afbløde bygningernes hårde kanter. Men i Asmund Havsteen-Mikkelsens billeder har naturen sin egen dagsorden, og den finder sig ikke i at blive brugt som staffage. Træer, buske og ukrudt vokser hen over mennesketomme bygninger uden hensyn til arkitekturens rene linjer. Skygger, tusmørke og lys viser de moderne bygninger på den måde, som ikke stemmer overens med modernismens idéer om en kølig, rationel og velordnet arkitektur. Arkitekturen og naturen vokser sammen.

Asmund Havsteen-Mikkelsen: Skeleton (beskåret), 2010. Pressefoto
Asmund Havsteen-Mikkelsen: Skeleton (beskåret), 2010. Pressefoto

Andre skitser skildrer mennesker, som fletter sig sammen og blive til et sammenrend af kroppe og ansigter. Alle Asmund Havsteen-Mikkelsens skitser kan beskrives som portrætter – af bygninger og af mennesker – på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt.

Pga. COVID-19 bliver udstillingsåbningen spredt ud over et større område. Max otte personer må besøge selve udstillingen af gangen, der flyttes en del af udstillingen ud på torvet foran Skitsehandlen.

Max 10 personer af gangen kan deltage i åbningen udendørs. “Overskydende” gæster får udleveret en turistbrochure og må gå en tur rundt i byen eller ned til havnen, mens de venter på, at der bliver plads. Skitsehandlen serverer rigeligt håndsprit og take-away vin/vand til udstillingen eller gåturen.

Kilde: Skitsehandlen

Skitsehandlen

Torvet 3
5600 Faaborg

Tors-fre 12-16
Lør 11-14 og efter aftale

Kontakt

+45 28582324

Asmund Havsteen-Mikkelsen: Skitser
16 maj 202020 jun 2020

Del

'Asmund Havsteen-Mikkelsen: Skitser'

Facebook