Unge kunstnerstemmer: Matilde Mørk

Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

Jeg arbejder tværmedialt med primært fokus på performance, dans, skrift og tegning. De bærende koncepter i min praksis er bevægelse og det nonverbale, hvorved jeg sætter affekter og følelser i værk. Med inspiration fra posthumanistiske og queerfeministiske teorier har jeg senest i mit afgangsværk Løber dit spor i sølv? ladet ”sneglen” skabe bevægelse (ved langsomhedens rytmiske sammentrækning) og skrift (ved slimsporet).

Hvor finder du inspiration? Og hvordan er din arbejdsproces typisk fra idé til færdigt værk?

Jeg synes ofte at det at ”finde inspiration” bliver til den store jagt på illumination. For mig er det mere et anslag, der er personligt og kropsligt. Jeg møder ‘sneglen’ i naturen, i en bog, eller i et ord, der fældes i samtale med venner/kolleger. Men her er inspirationen i et tomrum, jeg ”finder” den ikke, for jeg kender endnu ikke dens sted. Jeg laver fejl, jeg leger, farer vild. Senere skal jeg give idéen rum, og så begynder jeg at arbejde stedsspecifikt. Jeg skal flytte mit møde med idéen – ind i et sted, vi kan være fælles om.

Hvad håber du, at man som beskuer får ud af din kunst?

Mine tanker bliver meget produktagtige ved det her spørgsmål. Da jeg arbejder med performance, vil jeg selvfølgelig gerne give øjeblikke. Jeg vil berøre, åbne og skabe nye sammenhænge. Men måske vil jeg allerhelst forvirre. Det er en uproduktiv og nervøs tilstand, som for mig kan være erkendende.

Hvordan er det at være nyuddannet kunstner? Og hvad synes du om kunstmiljøet?

Altså, jeg kan ikke lide at være færdiguddannet. Så jeg er blevet tilknyttet en ny skole med det samme. Jeg synes godt om kunstmiljøet som uddannelsesmiljø. Men nu er jeg på barsel, så jeg står også udenfor miljøet. Jeg er både skræmt og længes på samme tid.

Hvilken rolle mener du, at kunsten kan spille i vores samfund i dag?

Samfundet vil gerne udbytte kunsten, det er en gammel avantgardepointe. Jeg mener, at kunsten skal udvide samfundet til også at indbefatte, eller opfinde, naturen. Som en samfundsgavnlig kunstner, Søren Ulrik Thomsen, sagde for nylig om Yahya Hassan, så er det magiske ved kunst, at den kan ”overskride de vilkår, den er blevet til under”. Hvor han så hentydede til klasse og race, vil jeg også gerne krydse grænserne mellem arterne. Kunstens rolle er ihvertfald overskridende…

Se flere billeder her.