Krirstine Kern om Morten Andenæs’ coronalukkede udstilling ‘I Remind Me of You’ på Fotografisk Center

Krirstine Kern om Morten Andenæs’ coronalukkede udstilling ‘I Remind Me of You’ på Fotografisk Center

© Morten Andenæs: I thought I knew, 2016.

Billedserie

Kristine Kern er leder af Fotografisk Center, og her fortæller hun om udstillingen I Remind Me of You af den norske fotograf Morten Andenæs – en udstilling vi desværre ikke kan opleve lige nu pga. Covid-19 krisen.

“Mens vi var ved at sætte udstillingen op, lukkede det hele ned – inden vi var færdige med at installere. Ellers var vi klar. Og vi havde glædet os rigtig meget. Det er Morten Andenæs første soloudstilling i Danmark; en nybearbejdning – i et samarbejde mellem ham og kurator Jesper N. Jørgensen – af hans succesfulde udstilling på Kunstnernes Hus i Oslo i sommeren 2019.

Udstillingen består af værker fra de seneste to år samt et par ældre hovedværker. Der er mange forskellige motiver, både landskaber, dyr og objekter i forskellige formater – og også et videoportræt af den norske operasangerinde Hedvickey.

©Morten Andenæs Two way mirror, 2018.
©Morten Andenæs: Two way mirror, 2018.

Samlet set handler udstillingen om følelsen af både inklusion og eksklusion, social identitet og er en refleksion over sociale og familiære bånd – eksempelvis fotografiet Two Way Mirror (2018), som ved første øjekast fremstiller to “almindelige” teenagere.

Men ved nærmere eftersyn har “drengen” iklædt sig traditionelle feminine koder som blondebluse og læbestift, og sår således tvivl om sin kønsidentitet.

Ved også at fokusere på normer, forventninger og samfundsmæssige strukturer er I Remind Me of You yderst aktuel i denne Corona-tid, hvor mange netop spørger sig selv om, hvad der er det vigtige i livet og tænker over sociale og familiemæssige relationer; relationer som i høj grad også er konstituerende for vores selvforståelse og identitet”.

Er der planer om at forlænge udstillingen?

“Ja, vi forlænger udstillingen til august, og holder så finissage, hvis ikke det bliver muligt at holde fernisering, når vi åbner. På Fotografisk Center kan vi sagtens administrere ikke at have mere end 10 gæster inde ad gangen, hvis det skulle blive nødvendigt”.

Hvordan påvirker situationen en institution som Fotografisk Center?

“Vi savner vores gæster og livet i kunsthallen – samtaler og diskussioner om kunsten og alt det vigtige, den berører. Indadtil er vi selvfølgelig også berørt af den manglende kontakt med kollegaer. Det er jo ikke det samme at sidde og arbejde hjemme hver for sig, og derfor begynder vi også nu at møde lidt forsigtigt ind på arbejde på kontoret to ad gangen.

Som en lille ikke-kommerciel institution med begrænset omsætning, rammes vi heldigvis ikke så hårdt økonomisk som mange af de større kunstinstitutioner. Men vi mister da indtægter. Og da vores økonomi balancerer på en knivsæg, skal vi stadig holde tungen lige i munden”.

Hvilke tanker gør du dig om nedlukningen af kulturlivet?

“Jeg håber, vi kan åbne igen i et eller andet format hurtigst muligt. Kultur er i høj grad med til at give livet indhold, mening og værdi. Uden kultur bliver det hurtigt lidt tomt det hele. Og særligt i krisetider som disse er kulturen vigtig i forhold til at bearbejde de ting, som sker, de oplevelser man har, og den frygt nogle evt sidder med”.

© Morten Andenæs_From left to right_2019
© Morten Andenæs: From left to right, 2019.
© Morten Andenæs_Månen-havet og jeg (The Moon-the ocean and I)_2017
© Morten Andenæs: The Moon – the ocean and I, 2017.
©Morten Andenæs_The shape of a pear_2019
©Morten Andenæs: The shape of a pear, 2019.
© Morten Andenæs_The Fruit of the Dead_2019
© Morten Andenæs: The Fruit of the Dead, 2019.
© Morten Andenæs_Monkey-like_2010
© Morten Andenæs: Monkey-like, 2010.
Billedserie

Del artiklen

'Krirstine Kern om Morten Andenæs' coronalukkede udstilling 'I Remind Me of You' på Fotografisk Center'

Facebook