Open call: Villa Kultur “Fremtidens kunst- og kulturskabere”

Open call: Villa Kultur “Fremtidens kunst- og kulturskabere”

Villa Kultur. Foto: Niels Vogensen Biasevich.

Villa Kultur har åbnet anden ansøgningsrunde til projektet “Fremtidens kunst- og kulturskabere”. Udover økonomisk støtte bliver Villa Kulturs rammer også stillet til rådighed som udstillingsplatform. Dertil kommer også hjælp til kommunikation, konceptudvikling og afvikling.

Projektforslaget skal rette sig særligt mod samtidskunst og kultur, og skal kombinere flere forskellige discipliner i opsætning og tilgang. Ansøgere skal kunne argumentere for behovet for afholdelse i Villa Kulturs rammer fremfor andre udstillingsrum og museer. Og endelig skal projektet afvikles i efterår 2020 – forår 2021.

“Vi har valgt at åbne op for ansøgningsrunden allerede nu, midt i denne coronaramte tid, for netop at inspirere de hårdt pressede kunstnere og kulturskabere med en besked om, at vi forhåbentlig snart er ude på den anden side og at vi skal tilbage til et liv fyldt med kreative kulturoplevelser!”, lyder det fra Anna Karólína Gestsdóttir, der er Creative Director hos Villa Kultur.

Frist for ansøgning er 17. maj kl. 12.

Læs mere her.

Kilde: Villa Kultur.

Del artiklen

'Open call: Villa Kultur "Fremtidens kunst- og kulturskabere"'

Facebook