Den arktiske øgruppe Svalbard har det seneste årti fungeret som afsæt for Eva la Cours kunstneriske praksis. Her arbejder la Cour med en processuel og antropologisk orienteret tilgang. Hun udforsker emner som visuel mediering og kolonialisme gennem medier som film, montage og tekst og anser værkarbejdet som en begyndelse snarere end en slutning på en undersøgelse.
Svalbard er kendt for sine bjergtagende landskaber og som et mål for mange nationers økonomiske og strategiske interesser, naturvidenskabelige udforskninger og turisme.
Det er en geografisk lokalitet, der projiceres forestillinger og billeder ind i. Og netop medierede forestillinger om fjerne geografier, eller historiske forløb og deres genforhandling, er et centralt interesseområde for la Cour.
Derfor er hendes kunstneriske arbejde – i form af displayæstetiske greb, installation, film, montage og tekst – også gerne processuelt orienteret mod tilblivelsen af billeder, snarere end deres endelige form som sandhedsvidner.
Konkret har la Cour besøgt øgruppen Svalbard gentagne gange og i forskellige roller: for eksempel som inviteret til en forskningsekspedition, som taxachauffør og som artist-in-residence på et skib.
Processens tre faser
I denne første del af den kunstneriske proces hægter la Cour sig på en person eller en funktion, der har en medierende rolle i lokalsamfundet. Det kan være taxachaufføren, turistguiden eller forskeren. Med en håndholdt stil lader hun sig forføre af de situationer, hun indgår i og filmer intuitivt, hvad der udfolder sig.
I den næste fase ser hun materialet igennem med blik for, hvad hun er blevet forført af. Materialet redigeres til associative skitser med fokus på at holde billedernes potentiale åbent.
I den tredje og sidste fase konceptualiserer la Cour materialet, og det foregår ofte gennem en mangesidet skriveproces med noter, logbog, transskription, præsentationer, collager og inspiration fra arkivmateriale, litteratur, kunstværker og kollegaer.
Videnskabens rolle
En gennemgående interesse i la Cours udstillingspraksis og projekter er forholdet mellem naturvidenskabelige forskeres formgivningspraksis og praksisfællesskabers historiske og videnskabspolitiske funktion.
Et eksempel kunne være studier af nordlys, som i videoværket Pre-Studies for a Film (2015) eller herbarieark med planter fra Grønland indsamlet af den ene forsker efter den anden i kontekst af dansk kolonialisme. Sidstnævnte er netop et bærende tema i samarbejdet med Tinne Zenner omkring den aktuelle udstilling i Møstings Hus Arctic Stations.
Forholdet mellem professionel fagkompetence og tillært formsprog på den ene side og omsorgsfuld nidkærhed og vedholdenhed i håndteringen af materiale på den anden, er med andre ord et forhold, der inspirerer la Cour i hendes kunstneriske arbejde til at overveje og pege på, hvordan præsentation af materiale – eller steder – altid både er kropslig, medierende, omstridt repræsentation og etnografisk og derfor også kalder på kompleksitet i både udtryk og tænkning.
The Tour
La Cours praksis trækker på filmessayet, og et af de første værker fra Svalbard er filmen The Tour fra 2012. Her følger beskueren stemmerne fra tre taxachauffører, der guider rundt i Longyearbyen og fortæller om årsagen til at opsøge netop denne profession på Svalbard.
Langt de fleste guider på øgruppen er midlertidige tilflyttere, og beskueren forstår, at rollerne som ”vært” og ”gæst” på øgruppen overlapper, og at øens gæster er lige så meget med til at forme den medierede version af øen som guiderne. På sin vis udfordres hele idéen om Svalbard som et sted, der er gået fra først at være et ‘ingenmandsland’ – eller ‘terra nulius’ – til siden at være bosat.
La Cour udstiller fortællingen om den episke og tomme arktiske ødemark som en forestillet geografi og lineær modernistisk projektion fra et imperialistisk, central-europæisk perspektiv.
Kolonialismeforskning
Afsøgningen af spørgsmålet om medieringen af Svalbard fortsætter i la Cours nuværende ph.d.-projekt The Figure of the Guide: Mediating the Arctic Terrain, der består af en række redigeringsundersøgelser af netop ‘guiden’ som en medierende figur: en fortæller, der har autoritet, men også tillader andre mennesker at tale (eller ikke).
For eksempel tilbyder la Cour i sit live-redigerede montageværk Svalbard, a live-narrated montage, sine filmskitser til en kollektiv krop af redaktører, der redigerer materialet alt imens publikum ser på og bliver en del af billedet.
Live-redigeringen er gentaget i forskellige rum – en filmbiograf, et science-center, et undervisningslokale, en kunsthal – der som betydningsdannende scenografier også indskrives i billeddannelsen.
Historisk er guiden blevet forbundet med den lokale, der giver den udefrakommende adgang til felten: ’the cultural broker’ og en slags antropologens mellemmand. La Cours kunstneriske ph.d.-projekt afsøger imidlertid en anden guide-figur, nemlig ‘forskeren’, ‘gæsten’, ‘etnografen’ – eller ‘kunstneren’ – i felten. Og senere, ‘eksperten’ på rundrejse i den visuelle arena.
Svalbard har muligvis aldrig haft et oprindeligt folk, men la Cours fokus på mediering snarere end på repræsentation gør Svalbard til et sted, hvor auteurfunktionen er bundet til spørgsmål om territorie, suverænitet og ejendomsret – eller til det hun selv kalder “en legemliggjort version af kapitalistisk kolonialisme”.
Se portfolio nedenfor:
Eva la Cour kan opleves på udstillingen Arctic Stations i Møstings Hus i samarbejde med Tinne Zenner frem til 19 april 2020.
Eva la Cour er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, men har også studeret visuel antropologi på Freie Universität i Berlin. Det afspejles i form af en gennemgående interesse for det trænede bliks mediering af sted-specifikke forhold – både som kunstnerisk metode og genstand for betragtning. Hun er i øjeblikket ansat på Valand Art Academy i Gøteborg som ph.d. kandidat i kunstnerisk forskning, med projektet The Figure of the Guide: Mediating the Arctic Terrain.
