Ismar Cikinagic: With Matter Through Time
6 mar 20201 jun 2020

With Matter Through Time, Ismar Cirkinagic, Viborg Kunsthal
Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! i uge 10

Ismar Cirkinagic inviterer os ind i en åben, abstrakt visuel fortælling, når han for første gang præsenterer sin omfattende fotografiske soloudstilling With Matter Through Time i hovedfløjen på Viborg Kunsthal.

Fotoserien With Matter Through Time af den bosniskfødte kunstner Ismar Cirkinagic er, parallelt med andre produktioner, blevet til henover de sidste 10 år. Den består af 20 nye værker, der er resultatet af en visuel søgen efter en transcendental værdi, som ofte findes i trivielle motiver.

På flere måder står den nye fotoserie i kontrast til hans ellers mere direkte samfundsrelaterede værker, da den primært forsøger at ‘fange’ en mere grundlæggende oplevelse af en væren, ubundet af de socialpolitiske begrænsninger. Tematisk følger han således ikke de socialpolitiske emner, som ellers karakteriserer hans værker. Teknisk adskiller serien sig også fra hans tidligere tilgang til fotografimediet, da han udelukkende anvender et digitalkamera frem for det analogkamera, som han normalt bruger.

Udstillingens fotografier præsenterer et ‘direkte’ og snapshot-flygtigt møde med motivet. Motiverne er fra udvalgte destinationer som Danmark, Sverige, Kroatien, Bosnien og Cuba. Der er ikke tale om dokumentarfotografi med direkte aflæselige motiver, men en åben, abstrakt visuel fortælling. Motiverne centrerer sig om naturelementer og er for det meste mennesketomme, eller viser kun diskrete silhuetter, dele og spor af mennesket. Således bevæger kunstneren sig rundt i verden for at belyse de universelle aspekter, der er alment gældende for de fleste mennesker.

Serien er et forsøg på en subjektiv registrering af den omgivende verden og en søgen efter en universel sandhed om tiden og vores menneskelige væren på jorden.

Kilde: Viborg Kunsthal

Viborg Kunsthal

Riddergade 8
8800 Viborg

Tirs-søn 11-17
Tors 11-20 (gratis ml 17-20)

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 87873221

Ismar Cikinagic: With Matter Through Time
6 mar 20201 jun 2020

Del

'Ismar Cikinagic: With Matter Through Time'

Facebook