Videoportræt af Kirsten Astrup og Maria Bordorff

Mød en verden af filmcabaret, queers og samfundpolitiske temaer i kunstnerduoen Astrup & Bordoffs flamboyante univers. Videoen er en del af Bikubenfondens portrætserie Artistic Practice.

Duoen Kirsten Astrup og Maria Bordorff har de seneste tre år arbejdet sammen og skabt det, de kalder filmkabareter, der på en og samme tid er både poetiske og politiske. Deres værker emmer af flamboyance og dekadence, humor og alvor. De blander genrer og udtryk i deres kunstneriske praksis og bruger musik og queerede manifestationer til at tage samfundspolitiske temaer op om velfærdssamfundets deroute og et dertilhørende tab af kollektive værdier.

Læs også: hæder til Astrup & Bordoff 
Hør også: podcast med Astrup & Bordoff 

Astrup komponerer det musikalske lag, mens Maria Bordorff står for tekstuniverset. I deres filmkabareter optræder både amatører, dragperformere og professionelle skuespillere. I portrætfilmen om duoen er vi inviteret med ind i maskinrummet, mens de er travlt optaget med at producere filmkabareten Sommernatt ved stranden, som er kommissioneret af Munchmuseet i Oslo. Her får vi indblik i de kunstneriske metoder og bagvedliggende tanker, som særligt kendetegner Astrup og Bordorffs værker.

Læs også: Interview med Kirsten Astrup

Kilde: Bikubenfonden

Artistic Practice er Bikubenfondens videoserie, der portrætterer danske kunstnere eller kunstnerduoer med særligt lovende praksiser.

Tidligere udgivelser i serien:
Se video med Jakob Kudsk Steensen.

Del artiklen

'Videoportræt af Kirsten Astrup og Maria Bordorff'

Facebook