Birgitte Ejdrup Kristensen: Rådhuset Biblioteket Museet
7 mar 202019 apr 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 10

Birgitte Ejdrup Kristensens udstilling Rådhuset Biblioteket Museet præsenterer idé og skitse til hendes kommende murstensskulptur der skal bygges ved stationsområdet i Ikast. Byens borgere bliver via udstillingen og borgerarrangement inviteret ind i projektet og ind i værkets tilblivelse.

Birgitte Ejdrup Kristensen samlede mursten da bygningerne i Centerparken, Brande, blev revet ned oktober 2019.

Birgitte Ejdrup Kristensen er inspireret af Per Kirkebys skulptur Huset (1973) i Højriisparken i Ikast; den er Per Kirkebys første offentlige murstensskulptur. Birgitte Ejdrup Kristensen udfører dog sine skulpturer i genbrugsmursten. I dette specifikke tilfælde er det murstenene fra det nyligt nedrevne rådhus og bibliotek i Brande der anvendes, inklusiv de mursten som Ikasts borgere donerer. Den historie murstenene bærer med sig bliver en del af værket.

Hendes værker er karakteristiske ved deres stedsspecifikke og funktionelle karakter. Denne karakter har hendes murstensværker på Bytorvet i Junget, – et af hendes mest kendte projekter fra de senere år. Den midtjyske landsby Jungets bytorv skabte Birgitte Ejdrup Kristensen i samarbejde med CUBO Arkitekter, og det er bygget op af mursten fra nedrevne huse i byen. Bytorvet er netop blevet udvalgt som case i et forskningsprojekt, som handler om livsglæde på landet.

Kilde: KUNSTPAKHUSET

KUNSTPAKHUSET

Lille Torv 5
7430 Ikast

Tors-søn 12-16

Gratis entré

Kontakt

+45 23111019

Birgitte Ejdrup Kristensen: Rådhuset Biblioteket Museet
7 mar 202019 apr 2020

Del

'Birgitte Ejdrup Kristensen: Rådhuset Biblioteket Museet'

Facebook