KURATOREN ER HJEMME
17 feb 202023 feb 2020

Kuratoren er hjemme i rum46 er en udstilling som relaterer til bl.a titlen på rum46 seneste tematiske udstillingsprojekt Room for Improved Futures. Foreningen for Samtidskunst (FSK) nytænker udstillingsrummet og reformulerer kuratorens rolle og inviterer til inspirerende udstillingsdage i kuratorens midlertidige hjem.

Kuratoren er hjemme. rum46
Kuratoren er hjemme. Pressefoto.

FSK og rum46 præsenterer en hjemlig udstilling, med alt det vi ikke har i hjemmet. Kuratoren flytter ind i udstillingsstedet, der er åbent for offentligheden og for kunstneriske interventioner fra kuratoren står op til kl. 20 om aftenen.

Et stort antal kunstnere er inviteret til at lave værker, performances, workshops, eller bare komme forbi til en kop kaffe i kuratorens midlertidige hjem.
Mellem udstillingens kosmos og dagligdagens kaos.

Kunstnerne inviteres til at skabe værker, der intervenerer, ‘hacker’ eller på anden måde interagerer med hverdagens praktikaliteter; at sove, madlavning og rengøring. Kunstnerne interagere med de konventionelt hjemlige og private dele af udstillingen i deres kunst og på den måde konstruere det spektakel, der er kuratorens midlertidige hjem med deres værker.

Ved at bo og være til stede i udstillingen vil kuratoren bevæge sig mellem et antal forskellige roller, heriblandt: vært, kurator, guide, butler og performer.

Gennem udstillingsperioden vil der blive udviklet og afviklet sammensmeltninger af koncepter, der almindeligvis er forbeholdt de to sfærer hver især: Ferniserings-house-warming, Artist-talk-kaffe-besøg, Sammenskudsgilde-symposium, Udflytterfest-finisage og Dagbogs-katalog.

Private kunstsamlinger buner med malerier, fotografier og skulpturer i en størrelse, der passer til at stå på reolen eller i vindueskarmen ved siden af en potteplante. Men en stor del af den kunst og de projekter, der bliver lavet, kommer aldrig ind på de kommercielle gallerier eller ind i private hjem, for kan man i virkeligheden bo med video- og lydkunst? Eller performances?

Dette skal undersøges med en form for performativ kuratering, hvor kuratoren Konrad Nielsen har stillet sin dagligdag, sin krop og sit liv til rådighed for den kunst, der vil interagere, intervenere og som kun findes, når den bliver udført.

Deltagende kunstnere – Benjamin Krog Møller, Asker Bryld Staunæs, Hans F. Beck, Alex Mørch, Theodor Nymark, Mikkel Elming, Timothy Benjamin Grosman, Jette Gejl, Horse Orcestra, Stine Prezebe & Julie Kaja Prezebe, Stefan Bakmand, Theis Madsen, M. B. Pedersen, Feline Bæk Hjermind, Anders Jahn, Terkel Nielsen, Bella Jensen.

Kurateret og beboet af Konrad Nielsen.

Kilde: rum46

rum46

Studsgade 46
8000 Aarhus C

Ons-fre kl. 13-17
Lør-søn kl. 13-16

Gratis entré

Kontakt

+45 86208625

KURATOREN ER HJEMME
17 feb 202023 feb 2020

Del

'KURATOREN ER HJEMME'

Facebook