KÆRLIGHED & KIRSEBÆR — Poul Gernes i Aars
1 feb 20209 aug 2020

Udstillingen KÆRLIGHED & KIRSEBÆR tager udgangspunkt i Poul Gernes’ (1925-96) overdådige udsmykningsværk på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars, som blev skabt i fire etaper fra 1983 og frem til 1986. Udsmykningen i gymnasiets hjerte — aula, mødested, fest-, teater- og spisesal — består af en scenefoldedør bemalet med et blomstrende kirsebærtræ på forsiden ud mod salen samt et papirklipsmotiv på ’bagsiden’ ind mod et auditorium. Dertil en rigt dekoreret scenekant, der indrammer foldedøren med keramiske fliser og blomster i forskellige teknikker. I selve salen løber hele vejen rundt en flisebort med bemalede kirsebær omkranset af en blå keramisk dekoration med fabulerende bølgekant.

Himmerlands kunstmuseum gernes
Pressefoto.

Udstillingen dykker ned i processen omkring dette stedspecifikke værk og folder herigennem Poul Gernes’ arbejdsmetode og livsfilosofi om kunst og samfund ud.

KÆRLIGHED & KIRSEBÆR præsenterer derudover i museets Store Sal Gernes’ Blomstrende Kirsebærtræ; et gigantisk værk på 4,5 x 10 meter. Værket blev oprindeligt skabt til en udstilling i Japan i 1984 og har sidenhen været vist på KUNSTEN (2001), Deichtorhallen i Hamburg (2010) og Malmö Konsthall (2011).

I kunstmuseets Lille Sal udstilles et udvalg af kunstnerens mønsterbilleder, ofte benævnt som ’ornamentbilleder’ fra begyndelsen af 80’erne. Tre af disse i sort-hvid blev placeret på gymnasiet i Aars og disse udstilles for første gang sammen med kulørte ornamentbilleder indlånt fra private samlinger og fra Gernes Estate.

Udstillingen er initieret af Himmerlands Kunstmuseum i anledningen af Aars bys 150-års jubilæum og er kurateret af Ulrikka S. Gernes og Bibi Henriksen Saugman.

Kilde: Himmerlands Kunstmuseum

Himmerlands Kunstmuseum

Søndergade 44
9600 Aars

Tir-søn 13-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

KÆRLIGHED & KIRSEBÆR — Poul Gernes i Aars
1 feb 20209 aug 2020

Del

'KÆRLIGHED & KIRSEBÆR — Poul Gernes i Aars'

Facebook