Det skal du se! Uge 3

Det skal du se! Uge 3

Jesper Carlsen: CAVE. Pressefoto.

Redaktionen anbefaler weekendens udstillinger, som du ikke må gå glip af.

Kunsthal Nord
15 jan – 15 mar  Jesper Carlsen: CAVE
I denne udstilling bliver vi præsenteret for en digital installation og udstillingen befinder sig på grænsen mellem vores håndgribelige verden og den virtuelle dimension. Udstillingen byder også på en Virtual Reality-oplevelse der giver mulighed for at dykke dybere ned i Carlsens virtuelle parallelunivers.
Fernisering onsdag d. 15 jan kl. 16.

Galleri Lene Bilgrav
17 jan – 29 feb  Christina Augustesen og Simon Lindhardt: Synchronicity
I udstillingen kan du opleve et abstrakt og minimalistisk formsprog med fokus på farver og linjer, som er fællestræk hos begge kunstneres værker.
Fernisering fredag d. 17 jan kl. 17-19.

Huset for Kunst og Design
17 jan – 23 feb  3 x solo
Hos Huset for Kunst og Design udstiller tre kunstnere på samme tid med hver deres soloudstilling; Astrid Marie Christiansens Everything is just peachy in Here, Lars Worms Tough Living og Michael Würtz Overbecks All Things Will Burst Into Atoms.
Fernisering fredag d. 17 jan kl. 16-19.

Rune Bosse: Plant memories. Between exhibition and work, York str, Berlin, Germany (Asteraceae Carduus), 2016

Gether Contemporary
17 jan – 29 feb  Åndemaner
Rune Bosse, Sif Itona Westerberg, Marie Kølbæk Iversen, Astrid Myntekær og Emil Westman Hertz’s værker undersøger spirituelle perspektiver i denne udstilling, der også har et tilbageblik til spiritualisten Carl-Henning Pedersen.
Fernisering fredag d. 17 jan kl. 17-20.

Den Frie Udstillingsbygning
18 jan – 16 feb  Grønningen
Gruppeudstillingen rummer alt fra maleri til installation og meget andet derimellem. Det er 103. gang, at den traditionsrige udstilling løber af stablen, og den indeholder en stor diversitet inden for aktuelle strømninger i dansk billedkunst.
Fernisering fredag d. 17 jan kl. 17-20.

Galleri Bo Bjerggaard
17 jan – 14 mar  Ivan Andersen: False Flat
Screenshots fra livestreaminger af sportsbegivenheder, primært cykelsport og skisport, omdannet til malerier. Det er hvad du kan opleve i denne udstilling, som viser helt nye værker fra kunstneren.
Fernisering fredag d. 17 jan kl. 17-19.

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 3'

Facebook