Art Herning 2020
24 jan 202026 jan 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 4

For 23. år i træk gennemføres kunstmessen Art Herning. På messen kan du møde nogle af de førende danske gallerier, der medbringer hundredvis af værker fra internationale, landskendte og nye talentfulde kunstnere. Art Herning arrangeres i samarbejde med Danske Gallerier.

Pressefoto.

Art Herning åbnes fredag 24. januar kl. 14.00 af kunstelsker Bitten Damgaard.

Sceneprogram fra kunsten.nu:
Kunstens værdi – er kunst mere værd end guld?
“Hvad er det værd”? Det er et spørgsmål, der ofte stilles af menigmand på kunstudstillinger. Spørgsmålet afspejler en interesse for, hvad kunsten koster, og hvordan kunstens værdi bestemmes i kroner og ører på et marked, de færreste kender særlig meget til.
På den anden side er det en udbredt opfattelse, at kunstens værdi netop handler om alt andet end penge. Kunsten fremhæves som et område, der repræsenterer værdier, der anses for vigtigere end den økonomiske værdi, som så meget i samfundet ellers gøres op i. Kunst er – vil mange hævde – mere værd end guld.
Men hvilke værdier er det så, kunsten repræsenterer? Og hvordan kan vi bedre forstå, hvorfor og på hvilken måde kunsten er vigtig? Igennem tre samtaler tager vi debatten om kunstens værdi.

Lørdag kl. 13.00: Vi taler med gallerist Charlotte Fogh, om der et skisma mellem “kunst som kunst” og “kunst som vare”? Hvordan sætter man en pris på kunst, og hvorfor vil folk gerne omgive sig med kunst?

Lørdag kl. 15.00: Vi taler med kunstkritiker Trine Rytter Andersen, om hvad kunstnerisk kvalitet/værdi er for en størrelse, og om hvordan man anmelder kunst.

Søndag kl. 13.00: Vi taler med museumsdirektør Holger Reenberg, om den historiske og samfundsmæssige værdi ved kunsten.

Mød en gallerist:
Søndag kl. 12.00, kl. 13.00 og kl. 14.00 vil det være muligt at møde en gallerist. I besøger 4-5 stand samt høre om kunst og hverdagen som gallerist. Hvad vil galleristen selv købe? Hvad er galleristens mening om god kunst?

Kl. 12.00 Thorkild NB Nielsen, Galleri NB
Kl. 13.00 Jørgen Østergaard, Galleriet Ikast
Kl. 14.00 Tom Christoffersen, Galleri Tom Christoffersen

Der er ikke tilmelding til arrangementet – mød blot op ved træfpunktet i Foyeren på én af de angivende tidspunkter.

Kilde: Art Herning

ART Herning

MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning

Art Herning 2020
24 jan 202026 jan 2020

Del

'Art Herning 2020'

Facebook