Manifesto til Kunstarbejderen, den Besejrede og den Tavse

Uddrag af
MANIFEST TIL KUNSTARBEJDEREN, DEN BESEJREDE OG DEN TAVSE.

En hyldest til alle
arbejdende kvindelige kunstnere,
mødre og hustruer, der fortsætter kampen.

§ 2 – OM SAMFUNDETS INDGROEDE DIKOTOMIER

Da Adam Smith i Nationernes Velstand (1779) formulerede, at: “all our actions stem from self-interest and the world turns because of financial gain” fulgte The Economic Man med, som diskursiv figur.

The Economic Man har domineret vores tænkning lige siden og hans indflydelse har bredt sig fra markedet til, hvordan vi handler, arbejder og dater. Langt størstedelen af al økonomisk aktivitet er i dag fokuseret omkring egeninteresse og ekskluderer enhver anden motivation. The Economic Man tilsidesætter al ubetalt arbejde og arbejde forbundet med husholdningen, som samfundsøkonomisk uinteressant.

Det paradoksale i denne fortælling er, at mens Adam Smith sad på sit værelse – hjemme i sin mors hus – og beskrev hvorledes verden kører rundt fordi alle handler ud fra egne interesser, sørgede hans mor for, at der var mad på bordet hver aften. Ikke på grund af egeninteresse men ud fra kærlighed til sin søn.

De modsætningsforhold der ligger i denne fortælling har været omdrejningspunktet for mit kunstprojekt Trade Test Site, der siden 2015) har søgt efter svar på: Hvilken form for arbejde der betales for, og hvilken form for arbejde betales der ikke for? hvad har værdi og hvad har ikke nogen værdi i et samfundsøkonomisk lys? Og ud fra hvilke kriterier gives noget værdi?
Via projektet søgte jeg efter svar på, hvordan jeg som kunstner kunne opretholder mine aktiviteter? Hvilke økonomiske forhold kunne jeg benytte mig af? Hvordan kunne jeg samle ressourcer eller hacke økonomiske systemer?

§ 3 – OM TILSYNEKOMSTEN AF DET PREKÆRE SUBJEKT

Som tiden gik måtte jeg sande, at utopien om driften af et kunstnerisk projekt, der handlede om økonomi, som metode til indtjening, forblev en utopi.

For en tid drev jeg projektet via mit eget ubetalte arbejde, men jeg vidste godt at det var uholdbart i længden og erfaringerne med driften af projektet blandede sig efterhånden med min stadig stigende frustration over livet som kunstner og den manglende økonomi til opretholdelse af livet.

Jeg begyndte at bide mærke i, hvordan kunstnerens økonomiske virkelighed altid synes at være elefanten i rummet: alle mærker dens tilstedeværelse, men kun få synes at være opmærksomme på, hvordan den konstitueres og hvem der har fordel heraf.

Dagene blev efterhånden opslugt af omsorgsarbejde og to lønnede rengøringsjob. Det var ren overlevelse.

Mierle Laderman Ukeles formulerede det så flot i sit MAINTENANCE ART MANIFEST fra 1969:

“Jeg er kunstner. Jeg er kvinde. Jeg er hustru. Jeg er mor (tilfældig rækkefølge)
Jeg udfører en helvedes masse rengøring, oprydning, vedligeholdelse, omsorg, konservering osv. Også (indtil nu) laver jeg kunst. Fra dette øjeblik, vil jeg nu insistere på, at udfører disse opgaver, som kunst. Og udstille dem som kunst.”

§ 4 – OM OMSORG

Midt i afmagten, vreden og frustrationen kredser mine tanker om, hvorvidt jeg skulle opgive hvervet som kunstner for at hellige mig omsorg for min plagede søn.

Skulle jeg nedlægge min virksomhed, der jo alligevel ikke gav nok indtjening og krævede mere energi end jeg havde at give af. De menneskelige og økonomiske ressourcer rakte ikke.

Det kunstprojekt jeg havde troet skulle sikre min økonomi, såvel som mit kunstneriske virke, blev i stedet begyndelsen til enden. Hvordan kan jeg bevare troen på det kunstneriske eksperiment, som en mulighed vej for opretholdelse af livet. Som værdifuldt. Den værdi jeg følte, der lå i at producere kunst kunne ikke finansiere den omsorg der skulle til for at få min søn tilbage til livet.

Omsorgsarbejde. Dette arbejde af kærlighed har ingen samfundsøkonomisk værdi. “All our actions stem from self-interest and the world turns because of financial gain”, skriver Adam Smith. Et udsagn, der bliver bekræftiget igen og igen. Et udsagn der degraderer enhver der tilsidesætter sine drømme for andre menneskers skyld.

At yde omsorg har at gøre med overlevelse over tid. Du kan skabe noget på et sekund. Men uanset om det er en person, et system eller en struktur, skal du drage omsorg for det for at holde det i gang. Vi må lære af dem og værdsætte dem, der leverer denne service. Og vi må forstå værdien i dette. Vi må forstå at den samfundsøkonomiske værdi er enorm. Og det er på tide at det anerkendes. […]