Ny foredragsrække om kunstnerisk praksis

Ny foredragsrække om kunstnerisk praksis

Collective Strings af Karoline H Larsen, 2014, Helsinki Festival. Fotograf: Karoline H Larsen.

Fra 4. november og året ud inviterer Det Fynske Kunstakademi til en række artist talks, der giver et indblik i fem kunstneres arbejdsprocesser.

Kunst udvikles og produceres på forskellig vis; på atelieret, til konkrete kontekster og steder, i dialog med andre eller baseret på specifik research. I denne foredragsrække vil fire danske billedkunstnere fortælle om deres specifikke praksis og individuelle kunstneriske metode.

Fokus er således ikke på de kunstneriske værker selv, men derimod på den enkelte kunstners praksis. Foredragene vil belyse, hvordan kunstneren arbejder og hvor, hvordan og med hvilken metode værkerne bliver til. D. 4. november indleder Karoline H Larsen foredragsrækken og fortæller om sin relationelle praksis, der tager udgangspunkt i mellemmenneskelige relationer.

De øvrige foredragsholdere er: Mathias og Mathias, Jane Jin Kaisen og Lone Haugaard Madsen.

Foredragene er gratis og kræver ikke tilmelding. Læs mere her

Kilde: Det Fynske Kunstakademi

Del artiklen

'Ny foredragsrække om kunstnerisk praksis'

Facebook