Kunstnertidsskriftets online eksistens

De foregående to artikler i serien om kunstnertidsskrifter har fokuseret på kunstnertidskriftet i sin fysiske form i et historisk og nutidigt perspektiv. Men nutiden og fremtiden bliver mere og mere digital, og mange fysiske former bliver digitaliseret – cd’er er blevet til spillelister, aviser til online abonnementer osv.

Det betyder også, at formerne, som de var, enten kan beholdes, revurderes eller ændres helt. Hvordan ser et kunstnertidsskrift ud, når det udgives på internetplatformen, og har det noget til fælles med det fysiske kunstnertidsskrift?

1960’ernes anti-institutionelle fysiske kunstnerpublikationer har det til fælles med den digitale tidsalders publikationer, at de begge trækker på en do-it-yourself attitude og tilgang. Med elektroniske medier, hjemmesider, blogs, vlogs, podcast, Instagram osv. er do-it-yourself mulighederne nærmest uendelige. Kunstnere kan med få økonomiske omkostninger sprede og synliggøre deres kunst uden kunstinstitutionernes indflydelse, og dette giver up-coming kunstnere muligheden for at udstille i det udstillingsrum, internettet ligeledes kan betragtes som.

Do-it-yourself gælder i denne henseende, at kunstnerne både selv kan stå for kuratering, publicering og selvfølgelig udførelsen af kunsten. Indenfor denne selvorganiserede kunstscene eksisterer både Printed Web og Dobbelt Dagger, der begge er kunstnerdrevede kunstnertidsskrifter med online eksistens.

Læs også: Kunstnertidsskriftet som tværæstetisk eksperimentarium
Læs også: Kunstnertidsskriftet Pist Protta – et processuelt værk

Printed web

I 2014 startede den amerikanske kunstner og grafiske designer Paul Soulellis Printed Web, der er en kunstnerpublikation dedikeret til web-til-print kunst. Printed Web er indtil videre udkommet fem gange, og indeholder forskellige kunstneres værker tilpasset til netop magasinformatet, udgivet og redigeret af Soulellis selv. Printed Web eksisterer både som fysisk, ’print-on-demand’ publikationer og som PDF-, ZIP- og GIF-filer. Her er der altså tale om en delt eksistens og ikke udelukkende et online kunstnertidsskrift.

Online-delen tager en genkendelig form fra den fysiske eksistens, og PDF-filen ligner altså et fysisk tidsskrift, ofte med en A4-side som man kan scrolle sig igennem.

Printed Web 4: Public, Privat, Secret fra 2016 er i fysisk form udgivet i avisformat, og PDF-filens sideopsætning har spor af avisformat: Dobbeltside-opslag, som dog falder lidt til jorden, da den er opdelt på to PDF-sider. Ideen bag Printed Web om at tage web-kunstfragmenter og give det en printet form er interessant, fordi der sker noget i konverteringsprocessen fra et medie til et andet.

De elektroniske billedfiler, som man finder i udgivelse nr. 4, er fastfrosset og statiske i den printede form, og her er altså fjernet den bevægelsesfrihed teknologien ellers tilbyder; at forstørre billedfilen, zoome, beskære, lukke den igen, at have flere filer åbne på samme tid etc. Men det statiske og fastfrosne ved det fysiske medie giver muligheden for at lave collagelignende opsætninger, hvilket giver billedfilerne et nyt og andet udtryk.

Der er ingen tvivl om, at Printed Web er et kunstnertidsskrift, der er eksperimenterende i form, materialer, indhold, sideopsætning, grafik, typografi osv., men det er fremtrædende, at det først og fremmest er lavet til print, og derefter er blevet overført til en digital udgave.

Udover at bruge web-kunst integrerer Printed Web som sådan ikke elektroniske virkemidler og inddrager ikke mediet som en aktiv del af tidsskriftet. En helt anden måde at bruge internettet og elektroniske teknologier ses hos tidsskriftet Dobbelt Dagger, hvis ophavsmand og redaktør er den danske kunstner Anders Visti.

Dobbelt Dagger

Ligesom Printed Web eksisterer Dobbelt Dagger både på print og web men på en anden måde. Dobbelt Dagger er en kunstpublikation, lavet af kunstnere der arbejder med kontemporære teknologier, og hver udgivelse er et kunstværk i sig selv, hvilket rammer ind i definitionen af et kunstnertidsskrift.

Måden hvorpå Dobbelt Dagger bruger det printede medie er som et supplement til de andre medier, der bliver anvendt i udgivelserne. Udgivelsen Pocket Electronic Symphony #1 af Andreja Andric er centreret omkring musik, og er udgivet i en solokoncert af samme kunstner i Musikhuset, Aarhus.

Denne udgivelse eksisterer så at sige tre steder; det fysiske koncertrum, i en tekstuel udgivelse, som både findes på print og som PDF, og på smartphones. Udgivelsen er ikke udelukkende webbaseret, men er primært tænkt som en smartphone symfoni. Symfonien er baseret på software og er svær at gennemskue, hvis man er uvidende om den teknologiske arbejdsproces bag. I den fysiske udgivelse finder man nedskrevet kodning og kommentarer hertil, som følger den lyd, man selv kan afspille på sin smartphone.

Denne publikation fungerer altså som en hybrid, hvor de forskellige dele alle hænger sammen, men udmønter sig i forskellige output . Heri ligger en afgørende forskel på Dobbelt Dagger og Printed Web; den printede udgivelse er ikke identisk med det elektroniske og webbaserede indhold.

Hybrid, enten-eller eller noget tredje?

Hverken Printed Web eller Dobbelt Dagger har udelukkende en online-eksistens, og måske er det fordi ideen om et tidsskrift er så bundet til en fysisk form. Selvom de ikke helt slipper de fysiske formers konventioner, er de begge eksperimenterende kunstnertidsskrifter, da de bidrager til at gøre genren til noget andet og mere. Det bliver en hybrid genre, der kan eksperimentere på flere medieniveauer og med forskellige materialiteter.

Online mediet og internettets karakter har det med at forandre formaterne, og derfor kan man enten holde fast i en genkendelighed fra det fysiske eller lave en total forandring og udvidelse af genren. Måske er det en naturlig forlængelse af kunstnertidsskriftsgenren at ændre form og format, at blive nedbrudt og genopbygget, da det egentlig er en naturlig del af arbejdsprocessen omkring et kunstnertidsskrift.

Både Printed Web og Dobbelt Dagger eksperimenterer på tværs af medier og inddrager teknologiske elementer, som på den måde er med til at udvikle genren. Men det er en anden slags materialitet der arbejdes med digitalt, og det er derfor vanskeligt at sammenligne det fysiske kunstnertidsskrift med det online og digitale kunstnertidsskrift.

Selvom vi lever i en digitaliseret tidsalder, hvor den fysiske bog og andre publikationer i højere og højere grad erstattes af e-bøger, lydbøger, Kindle osv. er det ikke den fysiske publikations endeligt. Den fysiske publikation har et intimt rum, en stoflighed, taktilitet og lugt, der stadig er tiltalende for mennesket som sansende væsen.

Printed Web 4 er et godt eksempel på, hvilke kvaliteter der går tabt, når man forsøger direkte at overføre et fysisk format til et digitalt format; avissiderne er reduceret til det, der minder om Word-sider, trykkesværten er der ikke, lugten af avis er der selvsagt heller ikke, og det dobbeltopslag, som flere aviser kører med, oplever man i PDF-filen som to separate sider.
Dertil kommer at formatet aldrig er fysisk større end ens computerskærm, tablet eller smartphone, og man skal derfor ikke finde plads til den fysisk store dobbeltsidet avis, der ender med at fylde hele spisebordet.

Når elektroniske og konventionelle fysiske medier går i dialog, kan det derfor være relevant at tale om nye former og nye definitioner. Den form og det indhold, som man kender fra det fysiske tidsskrift, vil i en digital pendant kunne tage nye former, og tidsskriftgenren vil kunne udvikles og udforskes inden for rammerne af elektroniske medier.

Den uoversættelige stoflighed behøver dermed ikke at blive oversat, men kan suppleres af en ny immateriel, virtuel stoflighed.